Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hyld in g. Saaledes er den anvendt utallige Gange i det moderae
Monarkis klassiske Tider i det 17de og 18de Aarhundrede og er
overordentlig betegnende for hin Tidsalders Opfattelse af det
under-saatlige Forhold til Kongen, der ikke var ligt med Slavens Forhold
til Herren, men beroede paa Undersaattens Følelse af, at han
var en Personlighed. Paa Rubens’s Maleri af »Frankrig«, som
overrækker Maria af Medicis Rigsæblet, lægger »Frankrig« Haanden
paa Brystet; det samme gør hun paa Nic. Coustous’ Relief fra
1693, hvor Apollo viser hende Ludvig den fjortendes Billede.
Om Wiedewelts ædle Statue af Troskaben paa Frihedsstøtten
paa Vesterbro sang Oehlenschlæger, efter at Kunstneren havde
druknet sig i Sortesøen:
Troskab græder,
Klædt i hvide Marmorklæder,
Kold og bleg, den ranke, hulde Mø.
Haand paa Brystet,
Aldrig, aldrig trøstet
Stirrer hun hen mod den sorte Sø.
For Digterens Øjne tog det sig ud, som om Statuen sørgede
over sin Mesters Død, og han fortolker Haanden paa Brystet som
Udtryk for Sorg, Hjærtekvide, hvilket den jo ogsaa kan være.
Men fra Kunstnerens Side er det naturligvis ikke ment saaledes.
Det er Troskaben mod Kongen, ikke i nogen enkelt Situation
som en forbigaaende Bevægelse — saaledes som f. Eks. Eckersberg
har benyttet Motivet i sit Maleri af Bønderne, der hilse paa Kongen
ved Frihedsstøtten —, men fastholdt som et blivende Symbol1).
Paa lignende Maade karakteriseres ogsaa hyppig Troen (fides) i
religiøs Betydning, f. Eks. med meget højtidelig Virkning af Ingres
i en af hans Kartoner til Glasmalerierne i det Orléans’ske
Gravkapel. Man kan vel ogsaa finde Eksempler paa, at allegoriske
Figurer af »Haabet« eller af »Kærligheden« lægger Haanden paa
Brystet: men denne Bevægelse egner sig unægtelig bedre
for »Troen«.
’) Paa det Longueville’ske Gravmonument af Franqois Anguier (nu iLouvre),
der i Almindelighed har været Forbilledet for Frihedsstøtten paa
Vesterbro, staar »Retfærdigheden* (betegnet ved fasces og secures) medHaandeD
paa Brystet. Hvis dette ikke er rent tankeløst fra Kunstnerens Side, saa
maa han vel have tænkt paa den personlige Forpligtelse, som ligger i
Varetagelsen af Dommerkald og Øvrighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
