Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Haand, som lægges paa Brystet, henviser i alle saadanne
Tilfælde til noget, som foregaar inde i Brystet, hvor det
menneskelige Øje ikke trænger hen. Man forestiller sig, at Menneskets
egentlige og sande Sindelag (»Hjærtensmening«), som
er hans egen Hemmelighed, hvorom intet andet Menneske har
umiddelbar Kundskab, findes derinde i den mørke Hulning, og det
er navnlig symboliseret ved Hjærtet. »Jeg vilde ønske, jeg kendte
Dit Hjærte«, siger Lady Anna i Shakespeares Richard den tredje
tvivlraadig til den gaadefulde Richard, da han bejler til hende.
Man kan ikke se uden paa Brystet, hvordan Hjærtet er: kunde
man blot faa det frem for Dagens Lys! Derfor er Hjærtet, i dets
egen Form, Symbolet for det sande Sindelag. I det sidste Maleri
i Rækken af Rubens’s Billeder af Maria af Medicis’ Liv ser man
Forsoningen mellem Dronningen og hendes Søn, Ludvig den trettende.
Kongen overrækker sin Moder et Hjærte, som til Betegnelse af
hans Sindelag er brændende, og lægger tillige selv Haanden paa
Brystet: det er, om man vil, ikke ganske heldig tænkt; men
Meningen er dog let at forstaa: det brændende Hjærte illustrerer
aabenlyst, hvorledes Hjærtet inde i hans Bryst er. At Hjærtet
kommer for Dagen, er Betingelsen for trofast Venskab. Cicero
siger (Lælius 26): »I Venskab er intet sikkert og paalideligt, med
mindre den ene Ven ser den andens Bryst aabent og viser sit
eget.« Det er aabenbart dette Udsagn, som — for øvrigt yderst
smagløst — er oversat i det plastiske Sprog i Pietro Paolo Olivieri’s
Statue af »Venskabet« i Louvre (det 16de Aarhundrede). Det er
en nøgen kvindelig Figur med et stort aabent Saar i venstre Side
af Brystet: det ser ud som om Huden var borte paa et stort
Stykke — men man ser des værre alligevel ikke ind i Hulningen.
Med højre Haands Fingerspidser skyder hun Saarets Rande til
Side for at vise det »aabne Hjærte«. Det er en ganske særegen
Variation af Motivet: Haanden paa Brystet.
I Henhold’ til en saadan Tankegang faar dette Motiv
overhovedet Betydningen af, at Hjærtet er uden Svig, og bliver derved,
som bekendt, et meget almindeligt Udtryk for Bekræftelse og
Forsikring, ja giver, naar det ledsager et Udsagn, dette næsten
Karakteren af en Ed (»Haanden paa Hjærtet!«).
Det følger vel af Sagens Natur, at naar en Gestus skal
have en bestemt bindende Betydning som Ed, da maa den kun
anvendes i religiøs Betydning. Dette er efter kristelig Skik
Tilfældet med de tre oprakte Fingre, som man f. Eks. kan se det
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
