Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunst falder udenfor Kunsthistoriens Oraraade. At Motivet paa
en vis Maade genfindes i Oldtidens Kunst, særlig i den ægyptiske,
skal andensteds blive omtalt.
Paa Gravmælerne fremstillede man allerede tidlig i
Middelalderen de virkelige og samtidige Individer med mere eller mindre
Tilnærmelse til Portrætlighed. Da denne Art af Kunstværker
hører hjemme paa kirkelig Grund, finde vi ogsaa i de liggende
Gravfigurer de sædvanlige Andagtsbevægelser, i Reglen de foldede,
sammenlagte Hænder, men en Gang imellem ogsaa Hænderne
korslagte over Brystet eller en enkelt Haand paa Brystet (saaledes
Constance d’Arles fra anden Halvdel af det 13de Aarh., i S. Denis).
Det egentlige Portrætbillede som selvstændig og verdslig
Kunstart, navnlig det private Portræt, Husportrætet. som man
kunde kalde det, fremtræder først fra det 15de Aarhundrede af,
med to omtrent samtidige Begyndelser, i Nederlandene og i Italien,
og har siden den Tid uafbrudt været en af Billedkunstens vigtigste
Forgreninger. Det har i den en særlig Interesse at studere
Anvendelsen af Haanden paa Brystet.
I de ældste Portrætbilleder, de fra det 15de
Aarhundrede, hører dette Motiv aldeles ikke hjemme. Dertil
høre de fortrinlige Portræter af gammel nederlandsk Malerkunst
(f. Eks. af van Eyck, Memling, og som en Overgang til de italienske,
Antonello da Messina) eller af den ældre italienske Renæssance,
saa vel i Skulptur som i Malerkunst. Dette beroede jo ikke paa,
at man ikke skulde have været fuldkomment fortrolig med Motivet:
man anvendte det ogsaa ved Portræt figurer, individuelle,
virkelige, samtidige Skikkelser, der indførtes i historiske Billeder som
fromme Betragtere af hellige Optrin, f. Eks. Nadveren eller
Passionsscener (Donatoren, Kunstneren selv), eller ved Personer, som
stededes for Madonnas Aasyn. Det følger ligefrem af, hvad vi
ovenfor have meddelt om Motivets Anvendelse i religiøs Betydning.
Men hvor Personen fremstilledes alene1), hvor Kunstværket kun
’) Mærkeligt er et meget tidlig forekommende Eksempel paa et Portræt med
Haanden paa Brystet. saa meget mere som det netop er et Portræt af
den Mand, der fremfor nogen anden har givet den senere
Middelalder-og Renaissancetidens religiöse Folelse dens Retning og ligesom har ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
