Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Holbergs Komediedigtning.
(Sluttet.)
n.
Midt imellem sine Komediers staaende Figurer stiller
Holberg i Flertallet af sine Stykker en markant Hovedkarakter, om
hvilken hele Lystspillet drejer sig ligesom om sit Midtpunkt.
Afset fra et enkelt Forsøg af Corneille er hele denne
Lystspil-Kategori, Karakterkomedien, grundet og uddannet af Moliére, og
det kan navnlig efter Legrelles indtrængende Undersøgelser ikke
være den ringeste Tvivl underkastet, at den Holbergske
Karakterkomedie beror umiddelbart paa den Moliéreske.
Men Holberg har ikke blot laant en af Moliére uddannet
Digtart og forplantet den til Norden; ogsaa hvad Stoffet angaar,
staar han i stor Gæld til Moliére, ja han skylder ham mere end
alle sine øvrige Forgængere tilsammen.
Et typisk Eksempel paa, hvorledes Holberg benytter Moliére,
frembyder det betydningsfulde, dybt symbolske Lystspil Det lykkelige
Skibbrud. Stykkets Forbillede er Moliéres Les Femmes savantes og
i begge Komedierne stemmer Handlingen i alle væsentlige Træk
overens. Her som der se vi en beregnende Poet saaledes
indsmigre sig hos en velhavende Familje, at Husmoderen beslutter
sig til at give ham sin Datter til Ægte, skøndt denne har truffet et
andet Valg. Her som der bliver Hykleren bevæget til at træde tilbage
ved den opdigtede Efterretning, at Familjens Formue er gaaet
tabt, hvorpaa de elskendes Forening finder Sted uden yderligere
Vanskelighed. Men Tendensen er i begge Stykkerne ganske
forskellig. Den Moliéreske Komedie er et Angreb paa den herskende
pedantiske Smag i Poesien; den fører os Skonaanden Trissotin
for Øje i Selskab med hans tilkommende Svigermoder og andre
Tilskueren. 1887. 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
