Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Protectricer og som Modstykke hans illiterære Medbejler Clitandre,
Repræsentanten for glad Livsnydelse og ihærdig Arbejdslyst.
Holbergs Skuespil er derimod en Apologi for hans egen digteriske
Virksomhed: lige overfor den fejge og nedrige københavnske
Lejlighedspoet Rosiflengius staar her den kække og ædle
Satyre-Digter Philemon, under hvilken Maske Holberg har villet give et
tro Billede af sin egen digteriske Personlighed, og som sluttelig
vinder en glimrende Sejr i den af hans Modstander anstiflede Proces.
Stemmede i det lykkelige Skibbrud Handlingen væsentlig
overens med det franske Forbilledes, medens Tendensen var
ganske forskelligartet, er det modsatte Tilfældet i Pernilles korte
Frøyken-Stand. Ligesom Moliéres Le Tartuffe vender ogsaa Holbergs
Stykke sig imod Hyklere og Hykleri, men Udførelsen har lidet
eller intet til fælles med den franske Komedie. Anstrenger Tartuffe
sig for at besnære den kortsynede Orgon og for at forlokke
dennes skønne og dydige Hustru, saa tragter hos Holberg Herr
Jeronimus — undtagelsesvis bærer i et Par Komedier
Hovedpersonen dette Navn — kun efter at ægte en rig, ung Pige, men
da hans udkaarede ved en listig spunden Intrige paa en Gang
bliver fremstillet som fattig, medens hendes Terne tilsyneladende
er kommen til Rigdom, sadler Hykleren pludselig om og hylder
nu lige saa ivrig denne som tidligere hendes Frøken. Da det
sande Forhold kommer for en Dag, har hans Stifsøn allerede
hjemført den rette Brud, medens Jeronimus ser sig gift med den
fattige Pige og til Slutning modstræbende maa finde sig i sin
Skæbne. Paa Grund af Intrigens Natur spiller Pernilles korte
Frøkenstand efter Holbergs egen Antydning (Epist. 331) i Frankrig,
men Karaktererne ere alle som en tegnede lige saa tro efter det
københavnske Liv, som i nogen af de i Danmark spillende
Komedier.
Fra begge de nævnte Lystspil adskiller den Vægelsindede
sig derved, at vi her finde en anden Hovedperson end i det til
Grund liggende franske Stykke. I Moliéres Le Misanthrope er
den dominerende Karakter ikke den ustadige Céliméne, men
Pessimisten Alceste, hvis herskende Ejendommelighed gør sig endnu
stærkere gældende ved Modsætningen til hans optimistiske Ven
Philinte. Hos Holberg drejer derimod hele Stykket sig om den
vægelsindede Lucretia, og de to Antipoder Eraste og Apicius have
kun den Opgave, at lade Heltindens Karakter fremtræde saa skarpt
som muligf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
