- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
616

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Egenskaber som den rette Maalestok. Heller ikke denne Fejl
neutraliseres ved en tilsvarende fra Kvindens Side: tvært imod de
ere gaaede ind paa denne Betragtning; ja hos et ikke ringe Antal
reflekterende Kvinder er Mistænksomheden bleven saa stor, at man
kan tillægge dem de herligste Egenskaber, Ævner, hvis Betydning
for Livets Lykke (og det ikke blot Individets egen men ogsaa
andres Lykke) er af den største Rækkeævne, og straks tabe disse
Egenskaber deres Glans i de skrivende Kvinders Øje. Mandens
Egenskaber eller intet, det er deres Ultimatum.

Fra Kvindens Side er Bedømmelsens Misvisning lige saa
stor. Det er alt sagt, at naar Kvinden omvendt ogsaa betragter
Mændene som en Enhed, saa bliver Opfattelsen endnu mere
forkert, ti Mændene ere indbyrdes langt mere forskellige, og dertil
kommer, at Kvinden i alt Fald hidtil, det ligge nu i Opdragelse
eller Følelsesretning, ikke har formaaet at betragte Manden i
noget andet Lys end som Elsker og Ægtemand. Derved faar hun
kun én Side af, men aldeles ikke den hele Mands virkelige Værdi:
hans Liv i og Betydning for det borgerlige og offentlige Liv, for
Samfund, Videnskab, borgerligt Velfærd, det almene, faar hun ikke
fat paa, og selv med Hensyn til Eros faar hun ikke det rette
Syn paa ham, dels fordi han ogsaa har sit Liv i andre Sfærer og
kun ser Eros som én af de store Følelser, medens den for hende
slet og ret er den store Følelse, dels fordi det sanselige Moment
mere hos hende er indoptaget i det sjælelige og aandelige, hvorfor
hun holder af at holde det i taaget Ubestemthed, medens han
som mere differentieret giver det mere Bestemthed.

Ved disse Vanskeligheder for en rigtig objektiv Vurdering
af Kønnenes Egenskaber og deres Betydning, vil man faa Indtrykket
af, at Opgaven er lige saa vanskelig som den er stor. Det er
ikke blot en psykologisk-intellektuel, men tillige en etisk Opgave.
Der kræves hos Undersøgeren stor Fordornsfrihed, et aabent og
omsigtsfuldt Øje for alle Vanskeligheder for ærlig Bedømmelse.
Naturforskerens omfattende objektive Sammenligning staar kun
lidt til vor Raadighed. Det er allerede her vanskeligt at se, at
iagttage, ti baade Selvinteressen og Interessen for det andet Kon
distrahere, og det er endnu vanskeligere at tyde.

III. Indledning: Schopenhauer.

I Schopenhauers Kapitel »Ueber die Weiber« i »Parerga
und Paralipornena« har Kvindehadet sit store Rustkammer, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free