Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nye Forskninger« har intet nyt bragt. Men der er det
ejendommelige ved dette Arsenal, at det under et Hav af Invektiver
skjuler et klart og skarpt Øje, der paa en egen Maade vækker til
Eftertanke. Schopenhauers Hovedpunkter kan her gøre samme
Nytte som naar man ved Indledningen til et Problem giver Ordet
til en eller anden skarp og udpræget Tænker: man føres energisk
ind i Problemet. Idet jeg da udelader Invektiverne giver jeg til
Indledning Schopenhauers faa Hovedpunkter, ledsagede af mine
Bemærkninger i Parentes.
Kvinden er ikke kaldet til store Arbejder. Hendes
Ejendommelighed er ikke Virken, Handlen, men Liden, og ved at føde
Børn, ved sin Omsorg for Børnene og ved sin Underkastelse under
Manden betaler hun Livets Skyld. Livskraftens og Følelsens
stærkeste Ytringer ligge ikke for hende. (Ligger der ikke i
hendes store Taalmodighed og Kraft i Lidelsen en stærk Ytring
af Livskraften og Energien. Maa der ikke skelnes mellem Viljens
positive og dens negative Energi. Er Lidelsens Energi ikke ogsaa
Energi?). Hendes Liv er mere stille og ubetydeligt end Mandens,
(have ikke store Tænkere og Digtere heri med Rette set en stor
Dannelsens og Livslykkens Mission?). Kvindens Hovedopgave er
det at være Plejerinde og Opdragerinde af Barnet, fordi hun selv
er barnagtig, hele Livet igennem et stort Barn »et Mellemtrin
mellem Barnet og Manden, det egentlige Menneske«. (Bortset fra,
at dette ikke saa ganske passer paa den virkelig udviklede Moder,
saa betyder dette, omsat i et andet Sprog, at hendes sjælelige Liv
mere er et Anskuelses- og Følelsesliv, og at hun har en
overordentlig Udholdenhed og Medlidenhed med det hjælpeløse. For
øvrigt turde Omsorgen for den kommende Slægt høre til de største
historiske Missioner, der nok turde sættes ved Siden af det at
være Soldat).
Den unge Piges indtagende Væsen er en Knaldeffekt af
Naturen, ved hvilken Manden skal lokkes til at besidde hende og
i ægteskabelig Forening overtage Omsorgen for hendes Liv.
Hendes Skønhed, der egentlig kun bestaar i Mandens af
Slægts-driften omtaagede Fantasi, ti i Grunden er det lavtstammede,
smalskuldrede og bredhoftede Væsen en temmelig grim Skabning,
er kun et Middel til Slægtens Opretholdelse, og enhver Kvinde
vil derfor i sin Pigetid betragte Kærligheden som sit egentlige
Kald. (At gøre Naturens dybsindige Indretning til et Snyderi
eller Krigspuds, der for øvrigt hænger sammen med Schopenhauers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
