Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Vereschagin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Fristelsernes Bjærg, — ikke for at fortælle os om den Poesi,
han finder paa disse Steder, ikke heller for at fortælle os, hvor
højt og hvor langt de har løftet hans Fantasi. Han ejer
overhovedet ingen Fantasi. Kun Virkeligheden fylder hans Sind, og
af Virkeligheden endda kun det, som han alene eller saare faa
har set. Han er ikke blandt de lykkelige, som elsker Naturen
blot som saadan. Han gider næppe male en Himmel, under
hvilken ikke en mærkelig Begivenhed er gaaet for sig, gider
næppe male et Bjærg, som ikke en hellig Hæl har betraadt.
Han bryder sig lidet om en malerisk snedækt Vej, naar ikke den
er fuld af frosne Lig. Maler han det døde Hav, maa det være
set fra Foden af den Klippe, hvor Kristus de fyrretyve Dage
fastede og bad.
Fagmænd maa da afgøre, om han er en Etnograf af Rang,
ti disse Billeders Interesse er i første Række en ren etnografisk.
I hvert Fald ere deres kunstneriske Interesse langt fra fremragende.
Æmnerne vedkommer jo i stræng Forstand slet ikke Kunstværdien.
Kunsten er jo blot et Sprog, gennem hvilket Kunstneren tolker
sine Følelser, sine Tanker og sine Stemninger. Jo stærkere et
Gemyt, der fornemmes bag Kunstværket, jo større, varmere og
rigere et Hjærte, der banker i det, desto større kalder vi Kunstneren.
Og Kunstner er kun den, som ikke alene ejer Færdigheden i at
gengive sin Naturfølelse, men hvis Naturfølelse er forskellig fra og
bedre end det almindelige Godtfolks. Vi forlanger af en Malers
Produktion, at den skal være et levende Udtryk for et Individ,
for det, der gør den enkelte til et Individ og løfter ham op over
de andre, som vi kun tælle i Dusin.
Men der er i Vereschagins Kunst, i dens Sjælsindhold, intet,
der løfter ham op over det almindelige Gennemsnit. Dens Æmner
kan løfte ham udenfor, men aldeles ikke op over det. Ganske vist
er han intet almindeligt Menneske. Han rejser Verden rundt;
snart som en tapper Soldat, snart som en vældig Jæger, snart
som en hurtig Maler. I ledige Timer er han en livfuld Skribent.
Hele hans alsidige Virksomhed, den militære, den sportslige, den
kunstneriske, den literære, bunder i et ualmindeligt fysisk Mod
og betinges af hans staalhaarde Nerver, hans altid klare Forstand
og hans rastløst utrættelige Øje. Hans spredte Begavelse gør
ham bred, men ingenlunde dyb.
Fuldkommen blindt og kritikløst har hele Verdens
anti-militære taget ham til Indtægt. Han har ingen Afsky for Krigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
