Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Vereschagin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han gyser ikke ved dens Rædsler, fnyser ikke ved Tanken om
dens uskyldige Ofre, væmmes ikke ved at trykke selve de store
Slagtermestre i Haanden. Han er den professionelle Kriger. —
derfor fortrolig, som faa, med Krigens Elendighed, men ogsaa
kold og nøgtern overfor den. Og han er som rejsende, som
Opdager og Turist af samme Karakter. Han varmes ikke af
noget; hans Øje er forvænt og blasért. Han flakker omkring fra
Land til Land, fra Sted til Sted, kendt med meget, beundrende
noget, begejstret af intet. Og slaar han sig for en Tid til Ro,
som i disse Aar, sysler hans Pensel med at male Fremstillinger
af Menneskenes modbydelige Henrettelsesmaader. Han er ikke fri
for at være grusom, stundum en Smule raa.
I sit snurrige Skrift Om Fremskridtet i Kunsten har han
kun Ringeagt tilovers for de gamle Landskabsmalere. I hele
den gamle Kunst finder han en unaturlig Mangel paa Lys og
Sol. Men elsker han da virkelig selv Solen, som han beraaber
sig paa, og hvis Maler han hovmodig kalder sig?
Han holder visselig meget af Solen, naar den kaster sine
Straaler paa de pragtfulde østerlandske Templers hvide Marmor,
paa Orientens brogede Dragter eller Sneens skinnende Flade. Men
hver en Maler véd, at Solen er en saare fornem Herre, som ikke
indfinder sig som Gæst paa hver en Malers Lærred, blot den
bydes til Gæst. Der er mange Vanskeligheder at overvinde, før
den høje Herre kommer i sit fulde Skrud og hele Pragt.
Men Vereschagin holder ikke af Vanskeligheder. Han vil
male med en flyvende Lethed, for han er en travl Mand. Og
han maler ogsaa med en mægtig Selvbevidsthed, og den
karakterfaste Vilje i hvert af hans Penselstrøg er en af hans bedste
Egenskaber. Naar han alligevel kun sjældent opnaar, hvad han
tilstræber og mulig selv tror at opnaa, saa er det, fordi han i sit
rastløse Liv aldrig faar Tid til at leve sig rigtig sammen med og
ind i sit Motiv. Han er en smidig Natur, en hurtig Fatteævne,
men han er ingen fin Natur med en lettonende Klangbund. Han
kender meget, baade til Mennesker og Natur, men det er det
mindste af det, han kender, han fatter i dets inderste Væsen.
Denne Omstændighed, at Billedernes Farve ikke udtrykker
den tilsigtede Virkning, bidrager i høj Grad til at svække det
dramatiske Indtryk. Man fornemmer saaledes ikke den bidende
Kulde i de Billeder, i hvilke det fortælles, hvorledes Soldaterne
frøs ihjel. 1 det genialt komponerede Indtoget i Indien mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
