Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola.
Som Prosaforfatter gaar Emile Zola ud fra Taine. 26 Aar
gammel siger han om Forfatteren af den engelske Literaturs
Historie, at »den nye Videnskab, der bestaar af Fysiologi og
Psykologi, Historie og Filosofi har fundet sin højeste Udfoldelse i
ham.« Taine er efter hans Opfattelse den Gang »den højeste
Aabenbaring af vor Videbegærlighed, vor Undersøgelsesdrift og
vor Tilbøjelighed til at tilbageføre alt til en pur Mekanisme, der
henhører under de matematiske Videnskaber.« Taine var med
andre Ord øjensynligt den første samtidige Tænker, hvem Zola
læste og forstod.
Der var en vis Overensstemmelse mellem den ældre og den
yngre Forfatters Naturtilbøjelighed og tidligste Sympatier. Zola
havde som Taine Forkærlighed for det rige og brede, det kraftige
og drøje. Taine var en Jordaens og Zola var en Jordaens. Det
massive hos Taine, al denne Svælgen i Farver og Former, i
Naturskuespil, i Orgier og Voldshandlinger — det var noget for Zola.
De yndede dernæst begge en vis forstandig Tørhed og
Simpelhed i Grundridset til en Bog og en overstrømmende,
undertiden trættende Fylde i Enkelthederne, som indfattedes af de skarpe
Rammer. De var Systematikere og Beskrivere begge to.
Det, at hos Taine Omgivelserne betød saa meget og det
enkelte Menneske saa lidt, bragte Zola fra først af til at studse
og fremkaldte hans ungdommelige og lidenskabelige Protest: »Saa
længe Taine indrømmer Digter og Maler en Smule Menneskelighed,
en Smule fri Vilje og personligt Sving kan han ikke tilbageføre
dem helt til matematiske Regler.« Han hævder Geniets
Eneraad-ighed overfor Hoben; Taines Metode er ham kun god overfor
Masseforetagender og Fællesværker som Ægyptens Pyramider eller
de store Folke-Epopeer: saa snart man indfører Personligheden,
det frie og uregelrette Menneskevæsens Fart og Flugt, hvine alle
Fjedrene og Maskinen brister.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
