- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
658

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dog faa Aar efter slaar han om, gaar ganske op i den
mekaniske Synsmaade, tilegner sig endog Taines Terminologi og
bruger med Forkærlighed hans trodsigste Ungdomsstil. Foran
Thérése Baquin sætter han som Motto de bekendte Ord, der i
sin Tid skaffede Taine saa mange Ubehageligheder: »Dyd og
Last er Produkter som Vitriol og Sukker.« I Fortalen til sit store
Værk Les Rougon-Macquart nedskriver han en Sætning, der ser
ud som kopieret efter Taine: »Arveligheden har sine Love som
Tyngden.« Som Tyngden? Maaske — Kun er der det at mærke,
at vi kende Tyngdens Love, men endnu saa godt som intet vide
om Arvelighedens. Han taler endelig her med en Vending, der
peger tilbage mod det samme Forbillede, om sine Forsøg paa at
finde og følge den Traad, der matematisk sikkert fører fra ét
Menneske til et andet. Saa ganske er han her vundet for den Lære,
han fra først af stræbte at modsætte sig.

Intet af hvad Taine havde skrevet gjorde imidlertid det
Indtryk paa ham som Afhandlingen om Balzac, i hvem han fandt
sin anden store Vejviser. Denne Afhandling gjaldt, da den kom
frem, for en af de mest forvovne literære Handlinger i Samtiden.
Den vendte op og ned paa den da gængse poetiske Rangforordning,
idet den med en udfordrende og overdrivende Sammenligning
stillede en endnu omstridt Romanforfatter Side om Side med
Shakespeare; men denne Afhandling gjorde Epoke, og den medførte
i Literaturen et nyt Udtryk og en ny Værdimaaler for skrevne
Frembringelsers Værd: Vidnesbyrd om hvordan Mennesket er. Taine
sluttede nemlig: Sammen med Shakespeare og Saint-Simon er
Balzac det største Magasin af Vidnesbyrd som vi besidde om
Menneskenaturens Beskaffenhed (documents sur la nature humaine).

Zola gjorde heraf sit unøjagtige Udtryk: documents humains,
der paa Dansk er bleven til det skrækkelige Stikord: menneskelige
Dokumenter.

Det var atter en vis Lighed i Naturanlæg, som bevirkede,
at Balzac slog saa mægtigt ned i Zola. Han tiltaltes af det
ufortrødne hos den store Arbejder og af det kolossale i hans Arbejd.
Han fandt hos ham Sansen for det moderne: Balzac var
Samtidighedens Digter, og Sansen for det reelle: Balzac havde ikke villet
forskønne; endelig Sansen for det omfattende: Ideen at
sammenknytte alle de enkelte Romaner til et eneste stort Hele. Hos Taine
saa han for første Gang Balzac efter Fortjæneste vurderet, og denne
Værdsættelse ansporede naturligt hans eget Mod og Haab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free