Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maler jeg Natur. Naar jeg maler Døden som Skelet, er det da
endnu Natur? Naar jeg (som Max Klinger) maler Døden som
Skelet, der en tidlig Morgenstund midt i et blomstrende
Sommerlandskab forretter sin Nødtørft, er Naturen da dræbt af
Temperamentet?
Man ser, hvor let det naturlige glider over i det fantastiske.
Og naar man læser, hvorledes Zola som Kritiker forsvarer sin
Synsmaade, opdager man ogsaa, at Braadden hos ham er rettet
mod den saakaldte historiske Kunst, medens den fantastiske lades
ude af Betragtning. Zola har aldrig præciseret, hvilken Art af
Fantasivirksomhed, det er, som han bekæmper. Men hvad han
egentlig vil til Livs, det er den løse Opfindsomhed, den
Indbildningskraft, der svæver over og udenom Genstandene og Mennesket.
Det var en Gang Digternes Stolthed, at deres Fantasi frit
kunde føjte om mellem Nordpol og Sydpol. Men man behøver
ikke at rejse saa langt efter Naturen.
Det hedder hos Oehlenschlåger om Digteren:
Til alle Hjørner kan han frit sig vende
Og fare stoltelig i Mag
Fra Verdens ene til dens anden Ende
Paa en begejstret Ungdomsdag.
Der er ingen, som vil nægte ham Pas; men Spørgsmaalet er, om
der kommer noget ud af alle disse Farter.
Paa Hippogryfen Sølvergraa
Han gennem Tiden svinger sig i Rummet
Som Fuglen gennem Luftens Blaa.
Og saa kan han dog aldrig skildre andet end hvad han har set
med sine to Øjne eller oplevet i sit eget Sind.
Zola vil, som berørt, især opponere mod den historiske
Retning i Kunsten. Han ræsonnerer saaledes: Alle de gamle
Principer, det romantiske Princip saa vel som det klassiske,
grundedes paa Arrangement af Naturen, paa den systematiske
Amputation af Sandheden. Man gik ud fra, at Sandheden som saadan
var uværdig, og at Poesi kun fremkom paa det Vilkaar, at man
lutrede og beskar, forstørrede og forskønnede Naturen; de
forskellige Skoler kæmpede med hinanden om, hvilken Forklædning
man burde give Sandheden, Klassikerne holdt paa det antike
Kostyme, Romantikerne gjorde en poetisk Revolution for at
paadutte den Ringbrynje og Ridderdragt. Nu kommer Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
