Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vand havde hendes Tankers Farve. De var henrundne, de smukke
Strømme af lyseblaat og lyserødt!«
Undertiden have disse symbolske Smaatræk hos Zola en
overordentlig Ynde. Saaledes et i hans sidste Roman L’mirrr.
Maleren Claude skal udstille for første Gang, vel at mærke paa
Udstillingen af de forkastede Billeder. Den Morgen, da Udstillingen
skal aabnes, skildres i hans Atelier: »Guldparceller fløj omkring,
for da han ikke havde Raad til at købe sig en forgyldt Ramme,
havde han ladet fire Brædder slaa sammen af en Snedker og
havde selv forgyldt dem«. Vi opleve hans Nederlag, der hidføres
af Publikums Raahed og Uforstand. Kun én tror for Alvor paa
ham, hans Veninde, Christine. Han finder hende ventende i
Atelieret, da han helt nedbrudt sent paa Aftenen vender hjem.
Hun har aldrig tilhørt ham, men rørt over hans Ulykke, i kvindelig
Trang til at trøste og genoprette, hengiver hun sig nu til ham i
en Storm af Lidenskab. Dog Zola har ikke glemt hine Guldparceller,
som han to Ark tidligere talte om; deres Bestemmelse var ikke
blot at forgylde en Ramme. Nu komme de til Anvendelse som
en Art Brudeblus. 1 Nattens Mørke funkle de alene med en Resi
af Dagslys »lig en glimtende Stjærnevrimmel«.
Imellemstunder forvandle disse halvtsymbolske Smaatræk sig
til en gennemført Symbolik. Den kan virke utroværdig og derfor
forstyrrende som f. Eks. i Skikkelse af den gamle Særling Mutter Fétu
i Une page d’amour, som kun er der for at forkynde Undergang
og antyde Undergang og som ganske spiller Heksens Rolle i
Fortidens romantiske Bøger. Men Symboliken kan ogsaa have sin
Storhed og Kraft. Saaledes f. Eks. i Nana, en Roman, der i det
hele kun i ringe Grad er bygget paa Iagttagelse og Erfaring.
Fra først af er denne Nana et tilfældigt Individ, et løst, utugtigt
Væsen, født i et Baghus. Men alt som Romanen udfolder sig,
stiger hun, bliver større og større, indtil hun tilsidst ses som den
Løsagtighedens Aand, der svævede over Kejserdømmets Paris.
Ved det store Væddeløb i Longchamps har en rig
Adelsmand givet en Hest hendes Navn. Den sejrer i Væddekamp med
en engelsk Hest. Saaledes bliver Navnet paa den første Hest
noget fransk, noget nationalt, og saaledes gaar det til, at Navnel
Nana under stedse voksende, tordnende Jubelraab ruller hen over
Mængden. Og det virker symbolsk, naar der med vild Begejstring
raabes: Leve Nana! Lere Frankrig! Skriget stiger i en Nimbus
af Sol, indtil Navnet Nana som en usynlig Flamme med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
