- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
766

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til alle Børnene; de faar snart alle at vide, hvem det er, hvorfra
han kommer, hvorfor han kommer o. s. v. Forstaar man Børnenes
Sprog, hvad enten det nu er Fingersprog eller Tale, bliver de glade
og meddelsomme, men intet fomøjer dem i den Grad, som naar
man taler om deres Hjem; da straaler deres Øjne af Glæde, de
fortæller om deres Fader og Moder, om deres Sødskende, om hvor
mange Heste deres Fader har o s. v.; med Hensyn til legemlig
Helbred staar de i ingen Henseende tilbage for andre Børn. At
dette virkelig forholder sig saaledes, er man først i den senere
Tid bleven opmærksom paa, ti tidligere mente man, at de i saa
Henseende vare andre Børn langt underlegne. Det kongelige
Døvstummeinstitut i København kaster et fortrinligt Lys over dette
Spørgsmaal og forklarer Grunden til, at det er blevet besvaret saa
forskelligt. Det nævnte Instituts nuværende Forstander, Pastor
Malling-Hansen, har nemlig paavist, at medens Institutet var
i Stormgade, hvor de sanitære Forhold var i højeste Grad slette,
fra 1824—1839 døde omtrent en Vs af Eleverne under deres
Ophold her, som det synes væsentligst af Tæring. Efter at Institutet
var flyttet ud til dets nuværende Sted paa Citadelsvejen forandredes
Forholdene meget betydeligt, idet der skaflfedes rummelige og gode
Lokaler; Virkningen heraf har hurtigt vist sig, ti fra 1840—1869
døde kun V’r af Eleverne under deres Ophold paa Institutet og
fra 1870—1879 døde kun l!u, hvilket er endog betydelig mindre
end den almindelige Dødelighed for normale Børn i samme Alder
og indenfor samme Tidsrum.

Efter at vi saaledes have beskæftiget os med
Døvstumhedens Væsen og Natur, dens nærmere og fjærnere Aarsager
samt de døvstummes aandelige og legemlige Egenskaber, skulle vi,
førend vi gaa nærmere ind paa Døvstummeundervisningen og dens
Historie, med nogle faa Ord dvæle ved Spørgsmaalet om,
hvorvidt der kan gøres noget for at indskrænke Forekomsten af
Døv-stumhed, samt for at helbrede i de enkelte Tilfælde den Døvhed,
der ligger til Grund for den. I første Henseende vil der, i
Henhold til hvad der paa de foregaaende Sider er fremført om
Aar-sagerne til den medfødte og erhvervede Døvstumhed, næppe være
meget at udrette, ti dels vil der vel næppe nogensinde kunne
nedlægges Forbud mod Indgaaelsen af Forbindelser mellem Individer
med arvelige Sygdomme, — ti hvem skulde i det enkelte Tilfælde
afgøre hvorvidt og i hvilken Grad Arvelighed gjorde sig gældende
i vedkommendes Familjer, og hvorledes vilde man kunne hindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free