Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han levede udelukkende for de døvstummes Ve og Vel; da der
saaledes bragtes en døvstum til ham, som var funden i en
hjælpeløs Tilstand paa en Landevej, og l’Epée efterhaanden fandt ud af
denne, at han var af fornem Familje, men var bleven kastet ud i
Verden af en Slægtning, for at denne kunde arve de den
døvstumme tilkommende Rettigheder, anvendte de l’Epée i mange
Aar al mulig Umage for gennem Domstolene at skaffe den
døvstumme hans Stilling tilbage, hvilket imidlertid ikke lykkedes ham
paa Grund af vedkommende Slægtnings Indflydelse.
Efterhaanden som Antallet af de l’Epées Elever steg, blev
det mere og mere vanskeligt for ham at bestride Udgifterne til
hans Døvstummeinstitut, og han ansøgte derfor gentagne Gange
Regeringen om at overtage den af ham grundlagte Anstalt; hans
Andragende blev imidlertid ikke bevilliget, og han lukkede sine
Øjne i Aaret 1789, 77 Aar gammel uden at se det Ønske opfyldt,
som han saa levende havde næret, nemlig at se sit Instituts
Fremtid sikret og hans kære Elevers Stilling betrygget. Kort
Tid efter hans Død blev imidlertid det af ham grundlagte Institut
en Statsanstalt, der hvert Aar højtidelig fejrer dets Stifters
Fødseldag.
Abbed de l’Epées Betydning for Døvstummesagen naaede
snart ud over hans Fødelands Grænser, idet der kom Mænd fra
de forskellige Lande i Europa til ham for at se hans
Undervisningsmetode og lære denne, og han aabnede med Beredvillighed
Dørene for alle, der havde Interesse for Sagen. De l’Epées aabne
Fremfærd bør saa meget mere fremhæves, som en af hans bitreste
Modstandere, Tyskeren Heinecke, der ansaa Tegnsproget for
fuldstændigt unyttigt for de døvstumme og holdt udelukkende
paa Undervisning efter Artikulationsmetoden, forlangte 10,000
Thaler for at forelægge sin Fremgangsmaade for Offentligheden.
Heinecke, der var den første der underviste døvstumme’ i
Tyskland, anvendte den, oprindelig af Spanieren Pedro de Ponec
indførte, Tale- eller Artikulationsmetode, ved hvilken den
Døvstummes Meddelelsesmiddel er Talestemmen, som den døvstumme
lærer at benytte ved at efterligne de Bevægelser, som han ser eller
føler Lærerens Taleorganer frembringe. Denne Undervisningsmetode
benævnes almindeligvis den tyske Metode, skøndt den er anvendt
af adskillige før Heineckes Tid; men da dette Navn har faaet
Hævd, ville vi benytte det i det følgende. Vi faa saaledes væsentlig
to Metoder nemlig den tyske og den af de l’Epée indførte franske;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
