Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der findes ganske vist ogsaa andre Veje, ad hvilke man har lært
døvstumme at sætte sig i Rapport til andre f. Eks. ved Hjælp
af Fingersproget, hvor hvert enkelt Bogstav gengives ved en
bestemt Fingerstilling, men disse Metoder have dels været
anvendte indenfor saa vel den franske som den tyske Skole og ere
dels ogsaa mindre væsentlige, medens den franske og den tyske
Undervisningsmetode er bygget paa helt forskellige Principer.
Hovedforskellen kunde maaske siges at ligge deri, at den
døvstumme, der er oplært efter den franske Metode, bevæger sig frit
og utvungent i Tegnsproget, fordi det er hans naturlige, medfødte
Meddelelsesmiddel, hvor han kan give sine Følelser og Tanker
Udtryk paa en Maade, der svarer til hans Individualitet og til
Øjeblikket, medens derimod den tyske Metode lærer den
døvstumme at give sine Tanker et korrekt Udtryk gennem det
samme Sprog som tales omkring ham, saa at hans Tankegang
bliver mere konsekvent, ligesom han ikke saa let misforstaas af
andre. A priori synes den tyske Metode absolut at være den
franske langt overlegen, og den har ogsaa i Virkeligheden i den
nyeste Tid vundet en glimrende Sejer over den franske, hvorfor
det ved første Øjekast kan synes mærkværdigt, at disse to Metoder
dog have været benyttede lige meget indtil den allersidste Tid.
Vi skulle kortelig søge at gøre Rede for Grunden til dette Fænomen,
og skulle da tillige berøre de Stridigheder, der have været førte
dels mellem Forkæmperne for de to forskellige Metoder, og dels
mellem de forskellige Afskygninger indenfor den tydske Metode.
De Angreb, der fra tysk Side have været rettede mod den franske
Metode, have gaaet ud paa at paapege de store Mangler der
hæfte ved den, og som væsentlig bestaa i at selv om
Gestikulation og Mimik er et naturligt Udtryksmiddel for døvstumme, saa
maa dog Eleven lære en Mangfoldighed af Tegn, der ere rent
konventionelle, og som derfor slet ikke kunne förstaas af andre
end døvstumme og disses Lærere. Hvilken fremmed vilde f. Eks.
kunne forstaa, at Antydning af et Hul paa Albuen betyder fattip,
et Strøg over Hagen betyder Mand o. s. v. Den døvstummes
Fantasi faar desuden ved Tegnmetoden et for frit Spillerum paa
Bekostning af den logiske Tænkning, og han tilegner sig ikke
Skriftsproget saa fuldkomment som den døvstumme, der benytter
sig af Talesproget. At Tyskerne ikke have lagt Fingrene imellem
I deres Angreb paa Tegnmetoden kan eksempelvis ses deraf, at
Tilskueren. 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
