Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fejl. Noget, der derimod er min Fejl, er det, at jeg hvert Øjeblik
forbavses over, at det generer Tyskerne saa frygteligt at tale
Tysk, saa jeg stadig tænker ved mig selv: Gud skal vide, hvorfor
de ikke taler Dansk, saa havde de det meget nemmere. Noget
saa latterligt som en tysk Spiseseddel kender jeg ikke: Suppe mit
Leberknödeln saadan noget vrimler det af. Og saa deres
Majo-naiser — jeg gyser for at komme til det rigtig katolske Tyskland,
hvor man holder Fastedage. Men er end Majonaisen forfærdelig
og tilstrækkelig til at forgive en nogenlunde rimelig dansk Familje
med, saa er det dog slet ikke noget mod en frygtelig Opfindelse,
der kaldes Remoulade. Det er et Helved af Mælkejævning, Sukker,
Salt, Pomade og Eddike som i fede Vover bølger hen over al
Slags Fiskemad, vuggende i sit Skød Masser af Petersilje-Atomer.
Jeg vilde ønske, at det maatte blive forordnet i de danske Kirker,
at man ved Indgangen fik en Skefuld Remoulade, saa skulde De
se et Land af Fritænkere; der blev Gud hjælpe mig ikke en Sjæl
tilbage i Statskirken.
Jeg omtaler disse Spisevarer saa udførligt fordi jeg antager,
at Edvard og Fru Edvard har mødt noget lignende i Köln og
derfor er taget tilbage til Paris igen. Dersom dette skulde være
Tilfældet, vilde det være saare menneskekærligt af Dem at sige
mig et lille Par Ord derom, da jeg i saa Fald ikke længere vil
vente dem med Elleve-Toget hver Dag, og dernæst med en rolig
Samvittighed kunne tage til det sachsiske Sveits og se efter, hvilke
Partier jeg skal anskaffe mig Stereoskopbilleder af.
Kære Fru B.
II.
14Ue Juli 1873. Dresden.
Det kan ikke nægies. Det er en fuldbragt Kendsgerning
at hint mærkelige, paa hvilket Tiden har ventet, endelig er sket —
tilhører Historien d. v. s. det forbigangne. Og allerede nu lader
det den alvorsfulde Betragter ane at med dette Faktum bag sig
og forskellige Data konstaterede, endnu flere supponerede, ville
Tingene, om ellers intet andet træder forstyrrende til, enten faa
dette eller hine tolv andre Useende eller Udseender. Nu vel lad
os da udtale det sympatetiske Ord: Trekejsermødet, og lytte til
den tredobbelte Genklang, det finder i alle Hjærter i alle Lande,
i alle Hjærte-Lande og i alle Lande-Hjærter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
