Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lummer og taagefarvet laa Luften over den gamle Stad
Dresden, og Elben vuggede sine gule Bølger uroligt —
febrisk-pulserende. Som svundne Tiders Genfærd, mørke, store, næsten
fjærne saa’ de gamle Kirkers og Slottes Taarne ned paa Byen, og
Jærnbanetogene, der hastede over den nye Bro, frembragte Lyde,
der var som et døende Aarhundredes sidste Rallen. Der var
ingen Pragt i Solnedgangens Farver, det blødende Røde, det
gyldne Gule og det visnende Guld laa i lange rolige Striber;
kunde Øret have hørt, hvad Øjet saa, vilde det blevet en klar,
dyb, langtrukken Tone.
En saadan Aften var det at Medea...........som der staar i
Købmanden i Venedig.
En saadan Aften mødtes vi i Dresden.
De havde Oberon i Teatret, vi var lidt inde i første Akt,
og jeg tænkte netop da aldeles ikke paa, at jeg ventede nogen.
Der var nogen, der kom for sent, jeg vendte mig ligegyldigt for
at se, hvordan de saa ud, og saa var det den yngste af alle
Koner; vi nikkede til hinanden, men Manden kunde jeg ikke taa
til at se paa mig, han rystede paa Hovedet med rynkede Bryn,
skændtes hviskende med Billetkontrolløren og trak sig knurrende
længere op i Teatret. Saa kom de da endelig til Sæde og Syn.
Jeg maa tilstaa, jeg har ingen Forestilling om, hvad første Akt af
Oberon handler om, men jeg synes, der er noget med en Løve
deri —––––—
En Dagstid efter hentede vi Georg paa Banegaarden; han
var ikke ganske det danske Sprog mægtig og havde en stærk
Tilbøjelighed til at begynde sine Sætninger: aber, men, kære Ven!
Jeg vilde saa gærne have givet et Referat af dette Kejsermøde,
naar jeg bare vidste hvad jeg skulde gøre Georg og mig til Kejser
af, Edvard kunde jo til Nød være Schahen af Persien, og desuden
er vi ikke bleven modtaget med særlig Festlighed, Revuer har der
saaledes ikke været nogen af — — — — III.
III.
3dje Okt. 1873. Florenz.
Jeg havde ikke troet det muligt, men det er sket, saa det
er udenfor al Tvivl. Det nemlig, at jeg efter tre Maaneders
Forløb skulde kunne blive træt af at rejse, saa træt at den Tanke
at sidde stille ved et Skrivebord i Thisted kommer i stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
