Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ola Hansson: Tor Hedberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flig af deres virkelige Natur, krympe de sig smertelig sammen i
Undseelse og Harme og trække sig saa end mere utilgængelig
sammen i sig selv; de lide paa samme Tid ved at have givet sig
hen og ved ikke at have gjort det nok. De gaa om og spejde
ængsteligt efter Lykken og dreje af, saa snart de i Frastand kunne
skimte den.
Saaledes er den Type, Hr. Hedberg i sine Bøger har
skildret. Judas og Johannes er to forskellige Nuancer af den, to
ensartede Naturer, hvem Livet paa virker paa forskellig Maade.
Der er hos dem begge noget bundet, der frigøres hos den ene og
strammes endnu haardere sammen hos den anden. Hos den ene
tætnes Skorpen bestandig mer og mer, hos den anden sprænges
den omsider. Den enes personlige Følelsesliv stænges inde, siver
ud og dunster bort, den andens flyder ud i Alnaturen. Mens
hos Johannes Karr alt bidrager til at forhærde hans Sind og
løsne de Baand, der knytte ham til Livet, ender derimod Judas’
Livshistorie med at han føler sig i inderlig Forstaaelse med det
Liv, der leves omkring ham, med Plante- og Dyreverdenen, at
han kommer til at føle sig inderlig beslægtet dermed og finder
Hvile i enhver Ytringsform for dette Liv, i en Sjælero, i hvilken
al fredløs Angest og smertefuld Længsel opløser sig. Johannes
Karr stænger i bitter, hadefuld Strid Livet og Naturen ude fra
sin Sjæl; Judas aabner sit Indre for alt hvad der lever om ham
og finder Fred.
Paa en Gangsti mellem Klipperne i Judæas Ørken kommer
Judas med sin blinde Moder ved Haanden. Rygtet om Johannes,
ham, der forkynder Herrens Vrede, har lydt som et tusendtunget
Ekko rundt omkring, og Mennesker strømme til fra Stæder og
Landsbyer for at høre den nye Profet ved Jordan. Ogsaa Judas’
gamle Moder gribes uimodstaaelig af Attraa efter at høre de haarde,
flammende Vredens Ord af hans egen Mund, og Judas har maattet
følge hende. Han har levet fredeligt og arbejdsomt i en fjærn
Krog af Verden, tilfreds med sit stille Haandværk. Han føler
Uvilje mod at gaa til Johannes, han er bange og har ligesom en
Anelse om, at det vil bringe Ulykke; han vil leve i Fred, men
tvinges af en hemmelighedsfuld, uimodstaaelig Magt.
Han føler sin egen Afmagt, hans Trods vaagner og han
gribes af et rasende, voldsomt Had til denne ubekendte, der har
ødelagt hans Fred. Allerede i denne første Scene i Ørkenen viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
