Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage til Ejermanden, der prydede sine Bukser dermed, og senere
i en økonomisk Misére solgte dem til mig. Som allerede omtalt,
klippe Pawneerne deres Haar paa forskellig gyselig Maade i
Terrasser, hvorimod de andre Indianere flette deres, og til festlige
Lejligheder putte de gærne Ømefjer eller lignende ind i dem.
Malingen af Ansigtet er ganske vilkaarlig, og retter sig efter
en-hvers Smag; røde, gule og sorte Streg« og Buer, paa Maa og
Faa, som man synes, det klæder bedst. Ofte kan man imidlertid
af Indianernes Klædedragter og Prydelser læse sig til forskellige
Ting, f. Eks. nogle af Ejermandens Bedrifter. Ømefjer med
klippede Hak eller røde Streger fortælle f. Eks. om slagne Fjender.
Overhovedet forstaa Indianerne til en vis Grad ved Fremstilling
at gøre hverandre Meddelelser. Saaledes kom der en Dag en
Indianer til mig, da jeg boede i Wisconsins Skove, og ventede
i et Par Dage paa en anden; da denne ikke kom, gav han mig
et Stykke Birkebark, hvorpaa der med Kul var gjort nogle
Tegninger, og drog saa bort; da den anden Indianer kom, forstod
han straks, at hans Ven ad en Sti var gaaet til Bæversøen, og i
5 Dage vilde have sin Wigwam der.
Da jeg første Gang saa Menommonieme, vare de allerede
stærkt i Opløsning, de hvide Mænd boede tæt op til dem, der var
blandet meget hvidt Blod i dem, de havde faaet et Par nye
Religioner til deres egen, saaledes, at de egentlig slet ingen Religion
havde; en Del af dem var begyndt at kludre med Agerdyrkning
og Kvægavl, andre lejede sig ud til Arbejde i Byerne eller til
Skovhugst. I deres Skole, hvor Jesuiter og Kvækere kæmpede
om Herredømmet, lærte de forskellige Sprog: Engelsk, Fransk og
Chippevay, kun ikke deres eget. Det kom af, at Menommonieme
var en nær beslægtet Stamme af den store Chippevay-Nation, paa
hvis Sprog Biblen er oversat, og nu gik de hvide Mænd ud fra,
at Menommoni-Sproget egentlig slet ikke var noget Sprog, i alt Fald
ikke noget »ordentligt«, det var en Dialekt af Chippevay — og
derfor maatte Menommonieme først lære Chippevay.
Naar man spørger, hvad Grunden er til, at de hvide
kæmpe saa ivrigt om Indflydelse paa Indianerne, ligger Svaret
nær: religiøs Iver og Fordel. Hvad den religiøse Iver angaar,
bære ubetinget Katolikerne og spesielt Jesuiteme Fortrinet: de
opofre sig for deres Tros Udbredelse. Med Hensyn til Fordelene
ere derimod Amerikanerne de ivrigste, ihærdigste og »smar teste«.
Jeg skal senere give nogle meget karakteristiske Eksempler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
