- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
917

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kun her omtale Fordelene ganske i Almindelighed. I den første Tid
naar de hvide komme i Berøring med Indianerne, naar Landet er fuldt
af Vildt, og Indianerne intet Begreb have om nogle Glasperlers eller
Jæmvarers Værdi blandt de hvide i Forhold til Pelsværk, er det
en god Forretning at handle med dem. Senere, naar
Indianernationen fra uafhængig skal gaa over til at have en Reservation
og en Agent, naar Landet gaar over i Forenede Staters Hænder
og derefter ved »Forsyningen« med de Sager, der i Følge
Overenskomsten tilkommer Indianerne, er der endnu større Fordel ved
at være medvirkende. Endelig, naar Indianerchefeme skulle
foretage Rejser til Washington, for at tale med den store Fader, og
Vest paa, over Missouri, for at bese Landet der, naar Stammen
skal flyttes derud og af med Reservationen, er det ingen ringe
Bestilling at være Mellemmand.

Stock bridgemes Historie kan være meget interessant og
lærerig, men der var i Øjeblikket ikke noget tiltrækkende ved
dette Samfund; Menommonierne vare i en Opløsningsperiode, der
snart vilde medføre Tilintetgørelse med en lille Rest ude paa
Prairien. Det var min Agt at 3øge længere ud, til »virkelige«
Indianere.

Jeg henvendte mig derfor til Værten i det Hötel, jeg boede
i, og spurgte ham, om han kunde sige mig, hvorledes man-bar
sig ad med at komme op iblandt Chippevayerne. Han sagde mig,
at der langt oppe i Skoven boede to Mænd, Hr. Johnson og Hr.
Stransy, og at den ene, Hr. Stransy, netop den Dag var i-Byen,
boede i Hötellet og lige var gaaet ind i Barberstuen ved Siden
af. Her gik jeg ind og spurgte efter Hr. Stransy. En indsæbet
Mand svarede, at han var den søgte. Dagen efter kørte vi fra
Shawano op i Menommoni-Reservationen, bedede hos en
Menotn-moni-Indianer, der holdt en Slags Kro, og næste Dag kørte vi
videre, bestandig gennem Skov paa en Vej, som der ikke var
gjort stort andet ved, end at Træerne i en Snes Alens Bredde
vare slaaede om. Denne Vej var fremkommen paa den Maade, at
et Kompagni havde tilbudt Regeringen i Washington, at anlægge
en Vej fra Menommoni-Reservationen tværs igennem Skoven lige
op til Lake Superior, mod at faa betydelige Landstrækninger paa
begge Sider af Vejen, som skulde være let farbar. Midt om Vinteren,
da Sneen dækkede Jorden, erklærede Kompagniet Vejen for færdig,
og bad Regeringen om at sende et Par Synsmænd derop; disse
bleve i Slæde kørte helt op igennem til Lake Superior, bleve godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free