Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tre Lande ikke i den Forstand trænge til hverandre, at det ene
netop producerer til Overflod, hvad de andre skal bruge, og at de
supplere hverandre saaledes, at de herved kan undvære andre
Lande. Ti, som det allerede berørtes ved Spørgsmaalet om
Toldsatserne — da som en Fordel, medens det her unægtelig viser sig
som en Mangel —, de indføre alle i første Række Manufakturvarer
og Kolonialvarer, og af de Artikler,’ som produceres til Eksport i
hvert af Landene, vil det være plat umuligt for de andre Lande
at forbruge det hele Kvantum. Danmark kan ikke med sin bedste
Vilje optage alt Sverigs Tømmer og Træ, Norge ikke alle
Danmarks Fedevarer o. s. v. Men man turde dog gennem de mere
detaljerede Vareangivelser og de hertil knyttede Bemærkninger
have faaet et Indtryk af, at de tre Lande under gunstigere
Forhold end nu ogsaa kunne indtage langt mere af hverandres
Hovedartikler, og at der af de andre Artikler allerede nu er en
meget livlig Vareudveksling, hvor de opvoksende Industrier, trods
de hæmmende Skranker, søge at finde nye Markeder i
Nabolandene og derigennem i Forening i stedse højere Grad forsyne
Landene med, hvad Udlandet tidligere havde Monopol paa.
dels den tilsvarende svenske Betænkning, „Tullkomiténs betänkande* af
1882 — begge betydelige og højst interessante Enquéter om
Næringsforholdene i de to Lande — dels endelig for begge Riger har og i de
seneste Aar har haft Toldspørgsmaalene til udførlig Rigsdags- og anden
offentlig Drøftelse). Den Modstand, man mest frygtede paa
Kristiania-møderne, var fra Landbrugsprotektionisterne (Fedevareindførslen fra
Danmark), og man mente i hvert Fald ikke foreløbig at kunne komme
videre i Sagen end til Mellemrigslovens Udvidelse til Danmark (jfr. de
meddelte summariske Diskussionsreferater i n. Morgenbladet for 29de
Oktober og 18de November 1887; ved begge Møder holdtes et
Indledningsforedrag af Professor Munthe af Morgenstjerne, men dette foreligger endnu
ikke i Trykken).
Ogsaa for Sverigs Vedkommende foreligger der Udtalelser om Varer af
forskellig Art, hvor en Toldunion vilde fremme Sverigs Omsætning med
Danmark (deriblandt i Præsident Wærns Foredrag paa Mødet i Malmø),
men de fremsatte Anker om høje Toldsatser paa denne eller hin Vare
i det ene eller det andet af Landene forekomme mig i Grunden for saa vidt
ikke at vedrøre Spørgsmaalet om en Toldunion, som de kun udtale, at
det er behageligere for et Land at skulle betale ringe end høj Told ved
Indførslen til et andet Land af sine Produkter, hvad der ikke oplyser
noget om begge Landes Interesse i Sagen, og hvad der til syvende og
sidst kunde udliges ved en Handelstraktat. Detaljerede Undersøgelser
om det gensidige Interessespørgsmaal har man saa lidt i Sverig som i
Norge ment at kunne paatage sig ad privat Vej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
