Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Direktionen har ogsaa altid siddet Mænd af de højeste
Samfundsklasser.
I Tidsrummet 1827—35 kom de fleste danske Artister til
Teatret, der siden til Dels gennem en Menneskealder blev dets
Støtter. To af de fornemste, Christian Jørgensen og Fru Augusta
Schrumph, spillede aldrig i Danmark og tilhører saaledes nærmest
Norge. — I dette Tidsrum falder ogsaa den første Opførelse af
en Mængde danske og udenlandske Arbejder af Rang, som
sikker-lig har sat sin Samtid i Bevægelse, hvorimod Repertoiret er
fuldstændig blottet for national Interesse. For Resten spillede Teatret
en betydelig Rolle i Dagens Diskussion, ti Wergeland og
Wel-haven kæmpede som bedst, og Teatret var et ypperligt Argument
baade for og imod den gamle Kultur. Fra den Tid er det fyndige
Vers, som alle Nordmænd kan udenad:
Hvad vil disse sjællandske Sværme,
disse Bander af Trælle fra Ty!
Vil de lære vort Dovre at hærme
efter Frederiks pjattende By.
Den 5te November 1835 brændte Teatret ganske ned under
Opførelsen af P. A. Heibergs »Indtoget«. Der var kun en 100
Tilskuere i Teatret, og ingen kom til Skade. Heller ikke paa
anden Maade blev Branden noget Tab, ti Personalet fik flytte
ind i det Lokale, hvor Selskabet havde givet sine
Privatforestillinger, og der spillede man saa med meget Held i to Sæsoner,
medens Byens Borgere med Kraft tog fat paa det under de
daværende mikroskopiske Forhold ikke lette Arbejde ved
Aktietegning at skaffe en ny Teaterbygning. Heldigvis var Interessen
for Teatret den Gang ualmindelig stor, og to Aar efter Branden
kunde, den 4de Oktober 1837, et nyt Skuespilhus indvies med
et norsk Lejlighedsstykke, A. Munchs Drama Kong Sverres Ungdom.
Samtidig med det praktiske Rejsningsarbejde gik i Pressen
en national Bevægelse, som krævede, at der skulde gøres noget
for en fremtidig norsk Scene. Der veksledes mange bitre Ord,
især efter at en Indsender, som aabenbart ikke var helt blottet
for Autoritet, havde faaet Ordet til en Lovprisning af den danske
Tunge, den han vilde skulde være Normen ogsaa for
Nordmænd-ene3 Sprog, da dette ellers kun var en Hoben ildelydende Dialekter,
i hvert Fald umulige paa Scenen. Artiklen fremkaldte en Mængde
Svar, af hvilke vi kun kan citere nogle Linjer af et enkelt: »Efter
disse Tilstaaelser kan ingen være i Uvished om, at den nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
