Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meget Røre vakte ogsaa i 1849 Erik Bøghs Nytaarsfarce
Nytaarsaften 1848. Det var noget nyt i det lille Samfund saadan
at høre Dagens Mænd og Begivenheder parodisk omtalte fra
Scenen, og man blev naturligvis først og fremst forarget.
Forfatteren, som den Gang boede i Kristiania, fik det saare travlt
med at svare paa en Myriade Beskyldninger af politisk og poetisk
Art, og Skuespilleren Rosenkilde foranledigede Spektakel i Teatret,
fordi han var saa uheldig i ophidsede Menneskers Øjne at have
en vis Lighed med den i Firtierne og Femtierne meget bekendte
liberale Politiker, Ejer af Morgenbi., Statsrevisor,
Odelstingspræsident m. m. Bredo Stabeli. Ganske morsomt er det, at selve
Vinje, som siden i sit Blad Dølen udtalte sig saa hensynsløst
djærvt om alt og alle, peb ad Revuen og siden begrundede sin
Optræden med 5 Spalter i Morgenbladet. — Nogle Uger senere
havde Rosenkildes Vaudeville En Jøde i Mandal en fredelig
men kortvarig Succes.
Pressens Deltagelse i Teatervirksomheden under
Tidsrummet 1837—50 var meget ujævn. Lige saa lidt som et
Dagblad i bevægede Tider skyede Dag ud og ind at bringe Masser
af Teaterinserater, lige saa lidt undsaa det sig for at lade
halve Aar gaa hen uden en eneste Anmældelse. Dette gælder
da særlig det i den Tid liberale og norskhedsvenlige Morgenbladet.
Intelligenspartiets Organer, Den Constitntionelle (redigeret blandt
andre af Schweigaard og A. Munch) og efter det
Christiania-Posten var mere trofaste, og Den Constitutionelle havde fra
1835—39 Periodens bedste Teateranmælder, Ole Ebbe 11 (død
1871 som Raadmand i Kristiania). Ebbelis Domme gør i det
hele et paalideligt Indtryk, og naar han i hine stridbare Tider
ikke kan undgaa, nu og da at sende et Ukvemsord til
Werge-landspartiet, er Eftertiden ofte tilbøjelig til at give ham Ret. For
Eksempel i 1837, da han skrev om Opførelsen af Østergade og
Vestergade: »Teatret har i forrige Uge haft en Historie, og dets
Historiograf maa altsaa frem. Et Melodrama er blevet opført,
hvori en Del af Publikum, der plejer at indlægge sig liden Ære
ved sine Foretagender, paatog sig Roller, det ikke var i Stand
til at udføre. Blandt det Publikum, der om Søndagen plejer at
samles i Teatret, havde der denne Gang indfundet sig en Kohort
af disse gediegne nationale, der overfaldes af Vapeurs ved Tanken
om Svenskernes Fordel af Unionen, og faa Feber, naar de lugte
til Sager fra Danmark. Scenerne i »Østergade og Vestergade«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
