- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
122

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Byron: Himmel og Jord. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvem skal vel græde ved jer fælles Grav
undtagen jeg? Hvem andre? O, min Slægt,
hvori er jeg da bedre vel end I,
at jeg skal leve efter jer? Hvad bliver
der af de skønne Steder, hvor jeg tænkte
paa Anah, mens der end var Haab? Og hvad
af hine vilde Egne, som jeg næppe
fik mindre kær, hvor haabløs jeg fortvivled?

Og kan det være! Skal hin stolte Tinde,
hvis lyse Top er som en skyhøj Stjæme,
da knækket synke under Dybets Syden, —
saa aldrig Morgensolen mer skal stige
og sprede Taagerne i lange Folder
bort fra dens barske Pandehvælv, — saa aldrig
Dag-Kuglen mer i Kvæld skal synke bag den
og lægge Farve-Kronen om dens Hoved?

Skal aldrig mer den være Verdens Bavn,
hvor Engle svæve ned, som Stedet nærmest
ved Stjæmerne? Kan Ordet »aldrig mere*
da gælde dig og alt undtagen os
og saa de valgte Jordens Kryb, min Fader
skal skaane paa Jehovahs Bud? Maa han
bevare dem, og maa jeg ikke frelse
den fagreste blandt Jordens Døtre fra
en Lod, som selv en Slange med sin Mage
skal undgaa, at de kan forplante Slægten
og bruge Braadden i en genfødt Verden,
der skyder fugtig fra det Slim og Dynd,
som over denne Verdens Vrag skal slumre,
indtil den salte Sump af Solen tørres, —
og som skal være lig et Mindetegn,
én enkelt fælles Grav for Myriader
af al Slags Liv, der endnu ejer Livet?

Hvor mange Aandedrag skal standses brat I
Du skønne, unge Verden, og dog mærket
til snarlig Undergang, med sorgpint Hjærte
ser jeg dig Dag for Dag og Nat for Nat,
de Dage og de Nætter, der er talte!

Jeg kan ej frelse dig, kan ikke frelse
selv hende, for hvis Kærlighed jeg havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free