Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Ad. Hansen: Manfreds Tilblivelseshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i al hans Føde, indtil han, ligesom den Pontiske Monark i
gammel Tid, nærede sig af Giftstoffer, og de havde ingen Magt,
men var en Slags Næring; han levede ved det, som vilde have
været Død for mange Mennesker, og gjorde Bjærgene til sine
Venner: med Stjæmerne og Universets rappe Aand samtalede
han; og de lærte ham deres Hemmeligheders Trolddom; for ham
var Nattens Bog vidt aabnet, og Stemmer fra den dybe Afgrund
aabenbarede et Under og en Løndom«. Disse Linjer pege dels
med stor Tydelighed i deres første Del paa Byron selv, som hans
Følelser var i denne Tid; dels danne de i deres sidste Del
ligesom den Bro, der fører direkte over i Manfred: som Ynglingen
her færdes ved Nattetid, vanker om paa Bjærgene, holder
Samkvem med Naturen og lærer dens dunkle Aanders Hemmeligheder
at kende, saaledes vaager ogsaa Manfred, flakker ene mellem
Klipperne og tvinger ved sin Lidelse og Vilje Aanderne til at vise
sig for ham og aabenbare ham deres Hemmeligheder. Ord, der
gaa i samme Retning, ville findes i Slutningen af de Linjer, der
kaldes A Fragment, fra samme Tid og skrevne i Byrons eget
Navn. Det er da Begivenheder og Stemninger fra Byrons eget
Liv, der have stemt hans Sind i den Tonart, hvori Manfred
er holdt
Digtningens dramatiske Udgangspunkt skyldes vistnok ogsaa
et Moment fra Byrons umiddelbart foregaaende Liv, nemlig det
nu forlængst modbeviste bagvaskende Rygte om, at Byron under
sit Ægteskab skulde have staaet i Blodskamsforhold til sin gifte
Halvsøster Augusta. Meget tidlig efter at Skilsmisseunderhandlingeme
vare bievne indledede, er dette saarende Rygte dukket op
mellem de mange, der voksede frem; Byron selv har vistnok
kendt det, inden han forlod England1), og det har saa fulgt
ham her ned til Schweiz. Dette Rygte har højst sandsynlig,
foruden at være ham selv til Pine, sat hans Fantasi i Bevægelse,
saa han lagde den Brøde, hvortil det sigtede, ind i sin digtede
Hovedpersons Liv som Udgangspunkt for dennes samvittighedspinte
Tilværelse*). Ti skøndt det ikke siges rent ud, — Aarsagen til
J) I et Brev fra Augusta til Lady Byron, skrevet i Februar 1816, altsaa
før Byron forlod England, nævner hun, at et bagvaskende Rygte nylig
var kommet hendes Broder for Øre, og at han havde erklæret, at under
saadanne Forhold var Livet ikke længer til at holde ud.
J) Se de interessante Bemærkninger hos Brandes 443—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
