Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indgydende næsten endnu mere ved sit Menneskeværd end ved
sin Intelligens og sin Flid.
»Hvor ofte«, skriver hans Søn, »har jeg ikke som voksen
Mand, naar Fader kom hen og stod bag min Stol, mens jeg sad
og arbejdede, — hvor ofte har jeg saa ikke ønsket, at han,
ligesom han plejede at gøre, mens jeg var Dreng, vilde tage og
stryge mig med sin Haand hen over Haaret! * Der kan ikke
siges noget bedre til en Faders Ære end disse jævne Ord af en
voksen Søn. Og se, naar man har læst »Charles Darwins Liv og
Breve«, — saa forstaar man, at Sønnen kunde ønske, som han
gjorde
I.
Her nogle Smaabilleder fra de vigtigste Afsnit af Darwins
Liv, — Mosåik-Portræter, sat sammen i Hast af Smaastumper
fra Darwins Autobiografi, fra Sønnens og andres Meddelelser om
ham og fra den store Masse Breve.
Men først, som en Slags Baggrund, nogle Oplysninger om
hans Familje, om hans Venner og om et Par af de fremragende
Mænd, han kom i Berøring med. En flygtig Paavisning kort sagt
af den Hjemmets Luft og den Englands Luft, som han voksede
op i! Rigtignok mente Darwin selv, at »vore fleste Egenskaber
er medfødte, og at Opdragelse og Omgivelser kun har ringe
Indflydelse paa et Menneskes Aand.« Men selv om Omgivelserne
ikke skulde bestemme over Retningen, som éns Egenskaber
udfolder sig i, — de forklarer dog vist, at éns Egenskaber
overhovedet kunde udfolde sig i en bestemt Retning. Klimaet paa
et Sted bevirker muligt ikke Forandringer af Organismen; men
det betinger da vel i alt Fald dens Trivsel...
Ser man sig om i Bogen efter Darwins Familje, saa er der
den Besynderlighed, at man ser bare Mænd. Det er, ligesom han
kon var sin Faders og sine Forfædres Efterkommer, ikke sin
Moders og (man maa dog en Gang til at skabe det Ord!) sine
Formødres. Hans Moder skal have set kærlig og lykkelig ud og
skal have været venlig og sympatetisk; hun fødte Charles Darwin,
da hun var 45 Aar gi. (i sit Ægteskabs lBde Aar), døde 8 Aar
efter hans Fødsel. Mer er der ikke om hende. Og dog arves
der vel Karaktertræk lige saa vel fra Kvinderne i éns Slægt som
fra Mændene! Men det er sandt, — de Herrer Darwiner i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
