Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Opdragelsen i Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end de. Saa længe de er smaa, er de ikke saa bange for at
udtale det for deres fattige Skolekammerater; naar de bliver
voksne, tager de sig vel i Agt, men den Tanke, som har regeret
i dem fra Barndommen af, er ikke nem at blive kvit. De kan
endog gaa med »Fornemmelsen« uden selv at vide det. Overfor
saadanne Følelser, som Forældrene maaske kender fra sig selv,
men som de i alt Fald maa misbillige fra et kristeligt og
menneskeligt Standpunkt, burde de træde kraftig op og modarbejde dem
til det yderste. Gaardmandsfornemmelser hører ikke hjemme i et
Folk, der strider for Frihed, Lighed og Broderskab.
Man ved, at Børn kan let komme i Vane med adskillige
ydre Unoder med Hensyn til deres Væsen, Fagter eller Udtale.
Det er ikke hyppigt, at man ser Forældre af Bondestanden rette
paa deres Børn i disse Henseender. Mulig kan Fader og Moder
ikke selv se, hvad der skal rettes, mulig lader de det passere,
fordi »der er ikke noget ondt i det« og muligvis nænner de ikke
idelig at rette Børnene. Man kan antage, at det er denne Mangel
ved Opdragelsen, der er Skyld i, at man ser saa mange Personer
af Bondestanden, der aldeles mangler Holdning og Anstand, eller
som er kommet i Vane med mange underlige Fagter og Udtryk,
som selv deres egne Standsfæller gør sig lystig over.
Paa en Udenlandsrejse var jeg en Gang i Følge med en rig
Gaardmands Søn. Han var i alle Henseender en elskværdig
Følgesvend; der var kun én Ting imellem os: han kunde aldrig blive
færdig til et bestemt Klokkeslet. Da sagde jeg en Gang, halv
ærgerlig: »Hør, min Ven! Din Fader har vist rent glemt at lære
dig at skynde sig!«
»Det kan godt være«, svarede han sagtmodig.
Da jeg senere traf Faderen, og vi talte om, hvordan det var
gaaet os, nævnte jeg denne Ting og kom saa med dette
Sam-vittighedsspørgsmaal:
»Sig mig oprigtig: har du nogensinde bedet din Søn om at
skynde sig?«
»Nej, det har jeg vist ikke. Jeg har vel snarere sagt: Det
uaa’r sig nok«.
Børnenes Undervisning i Kundskaber og Færdigheder er
tarvelig nok i Bøndernes Hjem. Tidligere drev man det kun til,
at Barnet skulde kunde kende Bogstaver i ABC’en, nu sætter man
det vist som Lavmaal, at det skal kunne læse »redelig«
(sammenhængende) inden det kommer i Skolen. Naar man dertil føjer, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
