Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
friende og frisk saaledes som det i Kompositionen kommer efter Fingals lidt
sentimentale Klage over Comala, men det griber ogsaa i og for sig med en
imponerende Magt, Det er visselig ikke enhver ung begyndende Komponists
Sag at skrive et asaadant Kor, der med kun en eneste musikalsk Effekt (det
uventede ff efter Kvindekorets Sats) uden nogen Udsmykning, harmonisk eller
kontrapunktisk, kun virker ved sin brede, varmt og fuldt sungne Melodi, og
dog virker med en Storhed og Vælde næsten som et Handel’sk Kor. —
Comala’s øvrige Indhold virker ikke saa stærkt. Skøndt isprængt med mange
geniale Glimt — saaledes navnlig Jomfruernes stadig tilbagevendende vemodige
Sats: „O, stands den gladeSeierssang“ ved Krigemes Hjemkomst — staar det
i det hele lidt blegt og uvirkeligt, men det forstaar sig, det behandler jo ogsaa
et Stof, der har faaet særlig Hævd paa at kaldes „taaget“, og som i alt Fald
er Nutidens Virkelighedssans noget fremmed. — Gades daværende mindre
udviklede Teknik viser sig ikke blot, som han selv fremhævede del paa en Prøve,
i den „ungdommelige Instrumentation*, men ogsaa f. Eks. i Indledningskoret
(Ridderne); med sit senere store Mesterskab vilde Gade have faaet noget
morsommere ud af det, i og for sig fortrinlig opfundne, kække Motiv deri,
som nu kun gentages og gentages og derved til sidst virker trættende. —.
I Comalas Parti dukkede Fru Erhard-Hansen igen op som Sangerinde,
genhilst med megen Venlighed af Publikum. Der var over hendes Udførelse
en vis Noblesse, en egen stilfærdig Inderlighed, men naar hun maatte bruge
fuld Stemme, viste den sig at være saa spinkel, tør og i Intonationen saa lidt
sikker, at det næsten blev pinligt al høre. Man kan forstaa, at Fru
Erhard-Hansen har villet gøre Forsøget, men man tør ikke raade hende til at gentage
det. Frk. Diedrichsen sang meget smukt og godt, men tog noget vel
voldsomt paa den føromtalte Romance, uden dog ret at faa dens heltemæssige
Djærvhed frem. Hr. Simonsen var fortrinlig som Fingal.
Samme Koncert bragte en Første-Opførelse af en Serenade af Brahms.
Som Opustallet (11) viser, er den et Ungdomsarbejde og viste sig nærmest at
være en Studie efter Beethoven og Haydn, dog saaledes, at den senere
Brahm’ske Ejendommelighed hist og her brød frem. Serenaden, der klang
kønt, var lys og fornøjelig, men efterlod — i alt Fald i den Skikkelse, den
opførtes i, med Udeladelse af Adagioen, efter Sigende det vægtigste No., og
med vistnok i det hele vel langsomme Tempi — ikke noget betydeligt Indtryk.
Naar Brahms Navn, som det sig hør og bør, i Reglen en Gang eller to i Sæsonen
findes paa Musikforeningens Program, kunde han være bedre repræsenteret end
ved et saadanl Ungdomsarbejde. Hvorfor ikke opføre en af hans Symfonier, f. Eks.
den sidste i E-moll? Musikforeningen vilde gøre en stor og god Gerning derved.
Foreningens 1ste Abonnementskoncert var uden synderlig Interesse.
Mendelsohns D-moll-Trio med den løjerlig falsk-lidenskabelige Finale kunde
vistnok snart udrangeres af Repertoiret, og Hartmanns Sulamith og Salomons
Sange, saa herlige de end er, egner sig ikke rigtig til Koncertopførelse og er
nu næsten ogsaa for kendte. Der maa være nok af nyere eller mindre kendte
Værker, ved hvis Opførelse man bedre kunde hædre den gamle, geniale
Formand.
Den 2den Abonnementskoncert var ulige interessantere; dens fine
Program indeholdt et godt crescendo fra Volkmann til Mozart. En Kvartet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
