Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Folketingsmand Fr. Bajer: Københavns Søbefæstning og Vort Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havnske Befæstning. Denne rokkes derfor i sin Grundvold, naar
det hidtil saa faste Udgangspunkt løsner sig.
Her maa forudsendes en kort Redegørelse for Hovedpunkterne
i den Forhandling, der blev afbrudt i Tidsskrift for Søvæsen,
da dette Søofficerernes Fagtidsskrift næppe læses af mange
udenfor disses egen Kreds.
Min Afhandling om »En dansk-svensk Forsvarssag«
begyndte med nogle Uddrag af den udførlige Betænkning, sotn blev
afgiven 1882 af en svensk Regeringskommission om Søforsvarets
Ordning. I denne siges om Stokholm, som svenske Landofficerer
vil have befæstet: »Hovedstaden er dog ikke hele Landet«. De
svenske Søofficerer er ikke blinde for det farlige i at samle
Forsvaret for stærkt omkring Hovedstaden, medens andre saarbare
Punkter, bl. a. Skaanes Kyst ved Sundet, aldeles blottes. Faar en
landstegen Fjende fast Fod her, kan han blive meget faretruende
for Sveriges Selvstændighed. Men ved et fyldestgørende Forsvar
for Skaanes vigtige Kyststrækning ved Sundet, kommer man ind
paa dansk Omraade.
Nu siger den berømte Bluntschli i sin Folkeret: »Naar
to Stater, som grænser til det fri Hav, er hinanden saa nær, at
den ene Stats Kystomraade rækker ud over den andens, saa er
de pligtige gensidig, paa det fælles Omraade, at yde hinanden
Kystbeskyttelse«. Retslig kan naturligvis hverken Sverig tvinge
Danmark, eller Danmark tvinge Sverig til at opfylde sine
Forsvarspligter i denne Henseende, da disse kun hviler paa moralsk
Grundlag. Men i dette Tilfælde stiller det sig saa heldigt for
Danmark, at dette kan hjælpe sig selv uden Haandsrækning fra
svensk Side, hvor meget en saadan end kan lette Opgavens
Løsning. Derimod kan Sverig ikke undvære Danmarks Hjælp, naar
Sundet skal forsvares, fordi Danmark alene besidder Kysterne ved
Drogden, Farvandet mellem Amager og Saltholm.
»Saltholmen« — skriver A -f B i sit Gensvar til mig —
»forekommer os som et af de vigtigste Led i vort Forsvar; det
maa for enhver Pris undgaas, at en Fjende sætter sig fast paa
denne 0. I denne Henseende synes os Forfatterens »[min]«
Paa-visning (S. 127) af, at den sydlige Del af Flinterenden maa kaldes
for et helt dansk Farvand, meget betydningsfuld«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
