Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er et Slag rettet mod Affektation og forloren
Aand-righed, og Satiren har sin Aktualitet den Dag i Dag. I hvor Mange
rige københavnske Huse pludres der ikke lige saa dumt — ikke
om Filosofi, ti den har aldrig været i synderlig Kurs i vort kære
Fødeland — men om Literatur og da navnlig om Billedkunst?
Stoffet ligger bredt udfoldet der hjemme — det venter paa en
Moliére.
Som man véd, er Stykket paa Vers. Jeg husker ikke, hvem
der har oversat det paa Dansk, har heller intet Indtryk tilbage af
de danske Vers, der tog sig for at gengive Moliéres Alexandrinere.
Det er en særdeles vanskelig Sag. I gamle Dage
gjorde man — saaledes som Overskou — trøstig Per-Paarseske
Alexandrinere i Oversættelser af Moliéres Verskomedier, uden at
ane, at det franske Versemaal hviler paa helt andre metriske Love
end de seksfodede Jamber med Cæsur i Midten, som vore Digtere
fra det 18de Aarhundrede anvendte. Det var Oehlenschläger, som
med genialt Øre for Klangen i det franske Vers, viste Oversættere
en Vej ved de Scener i Tordenskjold, hvor Tante Deborah
optræder. Oversætterne har fulgt Vejen, og Hr. Professor P. Hansen
har gjort det med Smidighed og Smag.
Moliéres Tegning har vi naaet at gengive helt net, men hans
Farve! Jeg skal ikke bebrejde nogen noget, ti jeg vilde selv
være i Forlegenhed med den Side af Gengivelsen, hvis jeg skulde
oversætte et af Moliéres store versificerede Stykker paa Dansk.
At lægge en Holbergsk Farvetinte paa, gaar slet ikke an. Moliére
er som Versifikator en Kunstner af første Rang, hvad Holberg jo
langt fra er, og det franske Sprog var uhyre langt videre i
Udvikling i Midten af det 17de end vort i Begyndelsen af det 18de
Aarhundrede. Og dog har Moliéres Stil en arkaistisk Klang, som
kærtegner franske Øren ligesom — og dog anderledes — end
Holbergs vore danske. Der er ikke Tale om Stivhed og
Ubehjælpsomhed. Moliéres Vers flyder saa let som Seinen gennem
Paris, der er ingen Knuder og Knorter som hos Holberg, Boileau
sagde om hans Vers, at de var »skønne som Prosa«. Enhver
kyndig vil forstaa Rosén gennem det paradokse Udtryk. »Og
hvor finder Du dog Rimet, Moliére«? spurgte den samme gamle
samtidige Smagsdommer. Ja, Moliére synes at finde det uden
Søgen, det ser ud, som faldt det ham i Pennen af sig selv. Det
ser ud, som om han talte lige saa naturlig i Rytmer og paa
Rim som andre dødelige i Prosa, og dog bliver han kun triviel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
