- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
392

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stillet end de fleste Memoireforfattere, og han har vidst at
udnytte sin gunstige Position. Som regerende Fyrste havde han
Adgang til de øvrige suveræne Herrers Kreds, og paa den anden
Side var hans Magtstilling saa beskeden, at han — for at naa
den Indflydelse, han ønskede — maatte sætte ikke lidt personligt
Arbejde ind derpaa og skabe sig Forbindelser ogsaa udenfor de
Kredse, han naturligt tilhørte. Desuden er han en nøgtern og
rolig Iagttager, der sjælden har været stærkere betaget af Tidens
Lidenskaber, end at han har kunnet bedømme Forhold og
Personer med nogenlunde klart Hoved. Den Rolle, han har spillet i
de afgørende Begivenheder, hans Bog skildrer, har ikke været saa
stor, at hans egen Personlighed nogensinde naturlig bemægtiger
sig Hovedinteressen, men han har ogsaa selv fuldtud forstaaet
dette og véd i Reglen med megen Takt at holde sig selv i
Baggrunden, saaledes at man tit mere tror at have en almindelig
historisk Skildring end et Stykke Livserindringer for sig. Og dog
lærer man efterhaanden den fyrstelige Forfatter ret godt at kende
gennem hans jævne, stilfærdige Fortælling, og man føler sig
hyggelig og vel i hans Selskab. Han er en — efter sin Stand og
sine Forhold — ualmindelig frisindet Mand, hvem Censur- og
Politistokkeregimentet er en Gru, og som ene ser Fyrsternes og
Folkenes Vel i gensidigt Samarbejde under frie Former. Der er
slet intet af Smaastatsdespoten i ham; han vil ikke være sine
Undersaatters Forsyn, men kun deres kyndige Vejleder og Ven.
Han har en saare levende Fornemmelse af, at det at være
suveræn Fyrste over et Par hundrede tusinde Mennesker med
Hofstat, Armé, Ministre etc. etc., nærmer sig mere det latterlige
end det ophøjede, og han ønsker derfor, at alt skal gaa under
saa jævne og beskedne Former som muligt. Dog er han ingenlunde
uden Selvfølelse, men den beror paa den sunde politiske
Dømmekraft, han tilskriver sig selv, og ikke paa hans fyrstelige Rang.
Hos ham som hos Broderen, den engelske Prinsgemal, blev
det en egen Ambition at være hævet over Fyrsters og Folks
sædvanlige Fordomme og Lidenskaber, og der kan stundum blive
noget ret snusfornuftigt ved denne bestandige Væren oven over
det hele. Kun naar det gælder den tyske Enheds Sag, mærker
man Varme, næsten Lidenskab hos ham, og han kan, naar hans
tyske Nationalfølelse berøres, fælde de skæveste og uretfærdigste
Domme, som f. Eks. overfor Danmark i den slesvigholstenske Sag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free