Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selve det Indtryk, der skal frembringes —, det utydelige altsaa.
Man vil vide Besked. Den gamle Lov, at Verden vil bedrages, er
omstødt, Folk vil ikke narres. At de fleste endnu med Hjærtet
hænger ved den gamle Lov, er kun et Bevis mere paa, at vi har
oplevet et Gennembrud. Ti de tør ikke være ved, at de vil blive
i »Poesiens« Taage, de kalder den den »sandet Virkelighed osv.
Vovestykket for en Digter bestaar da ikke i, at han meddeler det,
han mener er faktisk rigtigt, han bliver ikke plump og »upoetisk«
for det; det kommer ved hver enkelt Lejlighed an paa, hvilken
Sandhed det er, han giver til bedste. Hans Valg af Æmne og
hans Syn paa Tingen bestemmer den Gunst eller Ugunst, han
skal staa i hos Publikum.
Jo farligere Stof, jo modigere Digter, for han skal være
tydelig. Det skulde han netop ikke være i vore Fædres Dage.
Da satte man t. Eks. frisk væk Blodskam (i Ninon) paa smukke
Vers og gjorde den angelisk.
Og det er de »farlige« Æmner, som mere end noget andet
trænger sig paa. De har været dybest gemte under mere end
hundrede Aars Tilsløringer eller Tavshed. Den modige Digter
har derfor den Betingelse til at blive Tidens betydelige forud
folden forsigtige, at man har ventet paa ham.
Men i Danmark vil der som sagt ikke nu let kunne opstaa
en hensynsløs Forfatter. Forholdene tilskynder ikke dertil. Man
forundrer sig ikke mere over noget i dette Land og vredes ikke.
Man gør Nar. Og samtidig med at de ligegyldiges Tal er vokset
i tusendvis, er Mistroen til Ordkunst i enhver Forstand af Ordet
hos mangfoldige steget til Foragt. Det er jo med Taler, Artikler,
Bøger og Sange, at vi er gaaet fra Nederlag til Nederlag.
Hvorfor skulde man forøge de overflødige Ords Tal? Alt er jo dog
kun en latterlig Komedie.
Og vil man finde en Vejledning i det, der skéte for henved
en Snes Aar siden, da Kunsten fornyedes i Danmark, maa man
huske, at der i Nationen da var en Gruppe stærkt bevægede
Mennesker. Man var forskrækket over Tidens aandelige Usseldom,
og Anstifteren Georg Brandes var en Tugtemester, som ikke
frygtede for at vise, at han ansaa det for Umagen værd at gøre
Oprør. Det var de dumme, som den Gang var vittige. Nu er
de kloge det. Kunst har meget med naive Sindstilstande at gøre,
-og det baader ikke altid dens evige Ungdom, at den i Svøbet
Tilskueren. 1888. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
