Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den kortest mulige Vej at nærme sig den forulykkede, sker med
den forønskede Ro, Præcision og Sikkerhed, som i et vel
organiseret og godt manieret Skib under andre Omstændigheder er
Reglen.
Det første, der gøres, er selvfølgelig at udkaste en
Redningsbøje, det næste er, naar Skibets Fart er formindsket saa meget,
at man uden Fare for at udsætte Menneskeliv for Undergang, kan
sætte et bemandet Laaringsfartøj i Søen, for at søge og hjælpe
den forulykkede. Hvor vidt dette vil lykkes, beror selvfølgelig
først og fremmest paa, om han kan svømme, og dernæst paa,
under hvilke Forhold og Omstændigheder Ulykken er sket, ved
Dag eller ved Nat, i Magsvejr eller i Storm og svær Sø osv. osv.
Sker det, at Omstændighederne ere saaledes, at der umuligt uden
at udsætte Skibet og Mandskabet, der skal bemande
Redningsfartøjet, for den visse Undergang, kan foretages noget
Redningsforsøg, og den forulykkede maa overlades til sin Skæbne, altsaa
til den sikre Død, da er denne Begivenhed den uhyggeligste, jeg
har oplevet, og efterlader en Følelse som af en ond Samvittighed,
man ikke kan betvinge. Reddes den forulykkede, er Glæden
naturligvis stor; men den Spænding, man er i under Uvisheden
om Forsøget vil lykkes, og da særlig under farefulde og prekære
Omstændigheder, hvor det ikke alene drejer sig om den
forulykkedes, men ogsaa om de reddendes Liv, kan ikke beskrives,
men kun føles. Det er ikke sket ganske sjældent i den danske
Orlogsmarine, at en Officer øjeblikkelig er sprungen over Bord
for at redde den, der er falden over Bord.
Jeg oplevede en Gang, det var ikke i Korvetten, men om
Bord i et andet Skib, en højst kuriøs Scene, der henhører under
dette Æmne.
Det var paa Eftermiddagsvagten i Nordsøen under en frisk
Bramsejlskuling og temmelig høj Sø, at det uhyggelige Raab:
En Mand over Bord! lød lige kort efter at vi havde vendt (vi
krydsede for Modvind). Den sædvandlige Uro, Travlhed,
Kom-manderen og Spejden efter den over Bord faldne, der altild følger
efter dette Udraab, var omtrent paa sin Højde, da det blev mældt
mig, at to Mand vare komne til Skade nede i Lasten. Jeg begav
mig derfor straks ned paa Bannierne og traf der de saarede, der
begge havde et stort Lapsaar af den behaarede Del af Hovedet.
Paa mit Spørgsmaal, hvorledes det var gaaet til, fik jeg den
Oplysning, at to Mand, der vare satte til at lange Brædder fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
