Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa farefuld, som faa eller maaske ingen af ham paa den sociale
Stige ligestillede paa Landjorden.
Han er begyndt som Lærling (Kahytsdreng i
Koffardi-marinen), er derefter avanceret til halvbefaren og omsider til
helbefaren, hvilket mindst har taget fem seks Aar af hans Levetid,
som er tilbragt paa kortere og længere Sørejser paa alle
Aars-tider og i Reglen i de forskelligste Klimater, ikke sjældent under
de mest farefulde Omstændigheder, under mange Slags Savn, og
til Tider har han maattet arbejde og anstrænge sig mere end
nogen usøkyndig kan forestille sig; ti i Ihærdigheden af hans
Anstrængelser har undertiden hans eget Liv og Skibets Sikkerhed
været afhængig.
Han har i sin Læretid lært at kende Takkel og Tov af
hele Rejsningen, at færdes der med en Kats Smidighed og en
øvet Haandværkers Behændighed, ofte om Natten i Mulm og
Mørke, i Storm og Uvejr; som Rorgænger lært at styre Skibet
efter den angivne Kurs og, saa vidt mulig, holde Skibet fri for
Braad- og Styrtesøer, og med Snarraadighed, og ikke sjældent
med den alvorligste Fare lige for Øjnene, øjeblikkelig at udføre
den givne Kommando. Han har lært at forfærdige det
Skibmandsgods (at skibmande), der jævnlig bruges om Bord, og den
forskellige Maade, hvorpaa Linegods befæstes paa de forskellige
Genstande (»Stik* o. s. v.) som Skamfilingsgast, at udbedre og
sammenføje (»splejse«), hvad der er slidt eller bristet; at stuve
en Last paa den hensigtsmæssigste og mest betryggende Maade,
selvfølgelig under Opsyn og Vejledning af Skibmand eller
Styrmand, o. s. v., o. s. v.
Den Mand, der har gennemgaaet denne Skole og
tilfredsstillende udfylder sin Plads om Bord, er en virkelig Matros.
Jeg har allerede omtalt, hvad der passerede paa
Hjemrejsen, og skal slutte min Vestindierejse med at tilføje et Par
Ord om Forholdene paa vore vestindiske Øer den Gang, og en
lille Episode, der nærved havde kostet mig Livet.
Øerne vare den Gang endnu i deres Glansperiode, hvilket
skyldtes flere Omstændigheder: Sukkeret stod i høj Pris, vort
St. Croix Sukker beskyttedes af en høj Told paa fremmed Sukker,
Negerslaveriet var ikke ophævet, hvorfor
Produktionsomkostningerne vare ringe, og jeg tror, at Frugtbarheden, paa Grund af en
større Regnmængde den Gang end senere, var større. St. Thomas
var Frihavn og havde en udstrakt og indbringende Handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
