- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
476

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forudsat, at de vilde have kunnet føre mig til en selvstændig
Stilling i Livet, hvad de selvfølgelig ikke kunde.

I August Maaned fik vi Ordre til Hjemrejse, og gjorde
denne paa 28 Dage; trække vi herfra de 11 Døgn vi laa i Stille,
havde vi i Virkeligheden kun brugt 17 Døgn til Sejladsen hjem,
hvoraf man kan slutte sig til Skibets Sejldygtighed. Fra det af,
at vi havde naa’t Vestpassaten, maatte vi tage tre Reb i
Mærssejlene, som vi først stak ud, da vi kom ind paa Helsingørs Rhed.

Hvad af ubehageligt, der mødte Chefen, frembragte, af
Grunde jeg ovenfor har nævnt, altid Skadefryd blandt især de
yngre Officerer, og denne blev ikke saa lidt tilfredsstillet ved
Slutningen af Hjemrejsen.

Chefens Kahyt var baade luksuriøst og smagfudt udstyret,
og han holdt megen Hævd over, at alt blev omhyggeligt soigneret.
Da vi kom fra den svære Sø i Nordsøen og til den mindre, men
krappe Sø i Kattegattet, og Vejret var klart, havde Chefen, for
at faa Kahytten udluftet og omhyggelig rengjort, ladet Skylightet
over Kahytten aftage. I en af disse krappe Søer, der ikke vare
lange nok til at bære over hele Skibets Længde, satte det
Agterenden stærkt ned (man kunde udtrykke det med en Lignelse fra
Hippodromet: stod paa Bagbenene) og tog en Sø agter ind, der
fyldte Kahytten saaledes med Vand, at det maatte tømmes ud
med Pøse, og gjorde alt hvad der fandtes i Kahytten drivvaadt.
Da ingen anden end han selv kunde bære Skylden for denne
ubehagelige Begivenhed, maatte han æde sin Arrighed i sig; men
vi vare glade ved, at om faa Timer var Rejsen til Ende og hans
Regering forbi, og han saaledes ude af Stand til at give sin
Arrigskab Luft i en eller anden ufortjænt Røffel til den første
■den bedste, der var saa uheldig at komme ham i Vejen.

Det var det sidste Togt den smukke Fru Fortuna gjorde;
■efter hendes Hjemkomst blev hun underkastet en nøjeseende
Undersøgelse og befunden gammel, skrøbelig, affældig, til Dels
fordærvet baade uden- og inden Bords, og dømt til
Kassation og Ophugning. Saaledes som hun tog sig ud, da hun
med klosrebede Mærssejl en tidlig Morgen i Begyndelsen af Septbr.
1832 anduvede Helsingørs Rhed, med Mandskabet paa Mærseræeme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free