Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at studere Livet som »Tilskuer«, det vil sige, han mener at kunne
læse sig Forstaaelse til af »det menneskelige i alle Livets Former«.
Den djærve Halvkusine Esther bringer imidlertid grundig
Forstyrrelse ind i denne Selvsikkerhed, han bliver forelsket i hende,
»som en Skoledrenge, og han kan ikke modstaa Kærlighedsfølelsen,
fordi den hemmelig forjætter ham Redning fra hans Livs
forskrækkende Intet: denne Mangel paa Ævne til virkelig at
fornemme sig som Menneske og Mand, der stundum overfalder
ham. Han fortæller hende, hvordan det staar til med ham,
hvorledes han er bleven dreven frem i Skolen og senere: »Saadan
-er jeg bleven den jeg er. Kammerater fik jeg ingen af; naar jeg
saa dem om mig, syntes de mig alle saa plumpe og naive, de
lo saa bredt, de gassede sig saa næsten dyrisk, der var en saadan
•enkel rødniusset Glæde, en saa naiv Ubehøvlethed, en saa
grovt-skaaren, hensynsløs Egoisme i dem, og jeg mærkede, at jeg selv
gik om mellem dem som en farveløs Skygge med al min
Hensyntagen og Delikatesse, de ikke forstod«. Hans Liv var lutter
Pligtopfyldelse, men han længtes mod noget nyt og frit. »Og en
Trang til Ømhed kom med deri, for — véd De — jeg har gaaet
fra Dreng og betiet efter Venskab og Kærlighed hos mine
Kammerater, hos alle Mennesker, og ingen har forstaaet mig«. »Jeg
kunde gaa paa Gaden ... og naar to Køtere legede, og mit Smil
saa derved mødte andres, saa var der mig i disse — to
ubekendtes — sekundkorte Smil til hinanden ligesom noget, der
skar igennem alle de Lag af Former, der skiller Menneskenes Liv
fra hverandre, som en lille Flig blaa Himmel gennem Skylaget«.
Og han ender med at sige, at da saa hun kom, og han kunde
tale med hende, og hun kunde forstaa ham, »saa kom jeg til at
holde, saa — saa umaadelig meget af Dem«.
Dette er der Liv i, og det er der i alt hvad der staar i
Fortællingens tre første Kapitler. Moderen, Søsteren, Esther er
Figurer med lignende tdelige Præg som den unge Mands.
Men saa følger Forlovelsen og Ægteskabet med Esther, og
det er, som sænkede der sig Flors Tæpper ned mellem os og de
optrædende Personer; for hvert nyt Kapitel et nyt Tæppe.
Tilsidst ser vi intet, men hører kun paa Scenen en Stemme summe
bag Forhængene. Det er Forfatteren, der har taget Ordet for at
forklare os alt det, som vi ikke har kunnet faa fat paa.
Hvis der var noget, der hed apriorisk Kunst, saa er det
det, Valdemar Vedel har øvet i Resten af sin Bog. Selv vil han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
