Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Tegn paa, at Kunsten er daarlig, naar man kunde ønske den
erstattet af Naturen.
Carolus Duran er repræsenteret med to Billeder, l’Eveille
og Androméda. Det første forestiller en ung Pige, der ligger
nøgen udstrakt paa et pragtfuldt Leje med Hovedet støttet paa
den ene Haand. Det er i Virkeligheden kun en Modelstudie; af
pludselig Opvaagnen er der ikke Spor, og den unge Piges Koketteri
med Beskueren er saa spilvaagent som blot mulig. Hendes Haar
er omhyggelig kreppet over Panden, og hendes Stilling er valgt
med Skønsomhed. Desuden har hun anbragt sig i de klædeligste
Omgivelser: mod en gylden-brun Fløjels Baggrund paa et Leje,
der er redet med hvidt Atlask paa en rød Plyds’ Kanapé med to
hvide Silkepuder. Og da Virkningen af det stærkt røde Plyds
mod det hvide Lagen var for grel, lagde hun et Stof af en blegere
rød Farve hen for at mildne Overgangen. Saa laa hun omsider
dér med sit rosenrøde Legeme, malet med hele Godtkøbs lyrikens
sukkersøde Palet, — i overdaadige Omgivelser, med sanselig
slørede Øjne, parat til at modtage sine Tilbedere. Og se: der
kom Skarer af Mandfolk, og de saa, og de undredes og sagde, at
det var et herligt Billed. Der var nogle, der med Kendermine
talte om hende, som om en ædel Hest. Der var andre, der fra
Aviserne havde erfaret mystisk klingende Ord som »Kød der
lyser*. Men der var ogsaa nogle — men det var ikke mange —
som gik deres Vej, over paa den anden Side Gaden for at
tilbede Julius Paulsens Eva. Dér fandt de en Kunst, der
var revet ud af en Malers Sjæl, en Kunst, der var som en
Aabenbaring af alt det ædle, som kan rummes i et
Kunstner-hjærtes Dybder. Der fik de en kraftig Smag af noget rent, noget
usminket og naturligt, og de fik Kvalme ved Tanken om de
Duranske Demimonde-Parfumer.
Forgæves søger de bagefter i den franske Udstilling at
finde noget, der kan sammenlignes med dette danske Billed. Dér
hænger samme Durans Androméda, en hæslig Travesti af Rubens,
malet med en silkeblødt slikkende Pensel indenfor et Omrids uden
Form, uden Skønhed, endog uden den ydre Elegance, som ellers
er denne Maler egen. End videre er der hans profane og oprørende
Billed af Gravlæggelsen, lige saa teatralsk i Komposition og Udtryk,
som usselt i Koloriten, — et simpelt, et ildelugtende, et
vederstyggeligt Billed. Dér hænger ogsaa hint berømmelige Billed af
Gervex, Damen med Masken, der vakte saa megen Sensation og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
