Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arthur Aumont: Holbergtraditionen paa den danske Skueplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er denne Fortælling sandfærdig, — og intet taler herimod —,
synes det helt naturligt af den at slutte sig til et virkeligt
Elskerspil i Leander-rolleme under de første Holbergskuespillere.
Fra Rose gik Leanderne i Arv til Musted, og han tog i
alt sin store Forgænger til Mønster, men var i Udtryk kun en
Sinke mod denne, derfor er det rimeligt, at Leanders Elskovsglød
i hans Fremstilling er bleven betydelig afsvalet. Bevægelsen er
sikkert i den følgende Tid fortsat gennem de mange udygtige
Kræfter, der til Sorg for Rahbek indehavde Leanderrollerne, men
hans bestandige Præken til Bedste for Holbergs Erotik lød for
døve Øren. Dette Aarhundredes Begyndelse med sin i retorisk
Blomstersprog talende Romantik havde intet Øje eller Øre for
Holbergs ordknappe Udtryksmaade, og da Michael Wiehe i
Fyrrerne gød Elskovsglød i Leanders Øje og Ild i hans Tale,
betragtedes det vel som et interessant Forsøg, men tillige som gaaende
stik mod Traditionen. Den næste Leanderfremstiller, Hultmann,
bevarede selv i den heftigste Alteration en rolig Anstand og kølig
Sathed, og denne rette »holbergske« Spillemaade slog saa stærkt
igennem, at, da Emil Poulsen i Slutningen af Tredserne
genoptog Michael Wiehes Forsøg, blev hans Leander kun modtaget
med kølig Anerkendelse, selv af de kunstforstandigste; og da han
ved Holbergjubilæet atter overtog sin fornemste Leander (i
Maskeraden), viste det sig, at han havde læmpet sit Spil noget efter
den hævdvundne Anskuelse. Baade Wiehes og Poulsens Spil i
Leanderrollerne er bleven kaldt »Forsøg paa at bryde Traditionen«,
og Teatrets nu mest brugte Leanderfremstiller, Axel Madsen,
træder efter Ævne i det af Hultmann anslaaede, men vistnok
med Urette kaldte »holbergske« Spor.
En lignende Udvikling kan spores i Leonora-rollerne. De
er i den første Tid delt mellem den dejlige Jomfru Thielo og
den fornemme Jomfru Mater na; den første var en livlig og
skælmsk, noget lunefuld Elskerinde, den anden mere den bly og
undseelige Ungmø, begge synes at have været passende
Sidestykker til Roses Leander. Efter den enes tidlige Død og den
andens omtrent samtidige Giftermaal og Bortgang fra Scenen
samles alle Leonorerollerne hos den unge Jomfru Bøttger (senere
Madam Rose); hun var kommen til Teatret inden de to førstes
Tab, og her er saaledes en Mulighed for direkte Overlevering fra
den ene Rollehaver til den næste; hun synes dog at have kastet
et lidt mere sippet og affekteret Skær over den holbergske Borger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
