Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Literatur omfatter dels Skrifter, der kun staa i
fjærnere Forbindelse med Stavnsbaandsløsningen, dels saadanne,
der direkte have denne for Øje. Uden paa nogen Maade at ville
udtømme Skrifternes lange Række, skal vi som Eksempler paa
den første Gruppe fremhæve R. Mejborgs historisk-arkitektoniske
Værk »Gamle danske Hjem i det 16de, 17de og 18de Aarhundrede«,
der omhyggeligt paaviser de forskellige Samfundsklassers
Boligforhold især i Tiden henad det 17de Aarhundrede, og der bl. a.
indeholder en Række af originale Undersøgelser om Bøndergaardene.
Det er et Værk, der ikke blot ved det store Kundskabsforraad,
som er nedlagt i Teksten, men ogsaa og fornemmelig ved sine
interessante og fortrinlige Tegninger maaske mere end noget andet
har Karakteren af en virkelig »Festgave«.
Adskilligt nærmere den egentlige Stavnsbaandsløsningsperiode
staar den afGehejmearkivet udsendte Samling af Breve og
Aktstykker om Regeringsforandringen i 1784, et Værk, som, endda
bortset fra sine vægtige almenhistoriske Afsløringer, er af afgørende
Betydning til Belysning af Datidens personalhistoriske Forhold,
og som ved Siden deraf byder sine Læsere den Tillokkelse at føre
dem ind i Begivenhedernes Værksted gennem de agerendes egne
Ord og Betragtninger.
I Forbindelse, om end ligeledes indirekte, med Jubelaaret
staar Prof. Joh. Steenstrups »Den danske Bonde og Friheden«.
Dette tankevækkende og let læselige Skrift indeholder efter
Fag-mænds Mening meget af nyt og efter alles Mening meget af
Interesse. De nye Synspunkter i Skriftet giver det dets blivende
Betydning. Men det er for mekanisk sammensat af forskellige
Foredrag og Afhandlinger, hvis Æmner er af ulige Vægt, hvis
Behandling afÆmnerne er uensartet, og hvis Belysning af
Bondestandens Historie, i sin Polemik imod tidligere Opfattelser, tit selv
bliver ensidig og bl. a., navnlig i Bogens første og sidste Afsnit,
skæmmes af uholdbare Sammenligninger.
Af Stavnsbaandsliteraturen i snævrere Forstand fremhæve
vi det af Landhusholdningsselskabet udgivne Skrift ved Gaardejer
N. Rasmussen Søkilde, »Landboreformerne og den danske
Bondestands Frigørelse før og efter 1788« og det af
»Studentersamfundet« udgivne Skrift ved J. A. Fridericia »Den danske
Bondestands Undertrykkelse og Frigørelse i det 18de Aarhundrede«.
Det første af disse Skrifter gør ikke noget stærkt originalt eller
gennemarbejdet Indtryk, men det giver, som Landhusholdnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
