Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbedre Landbedriften paa deres Hovedgaarde ved at holde fast paa
Bonden og forøge hans Hoveri, nu saa de, hvorledes der,
efter-haanden som Tiderne bedredes, aabnede sig nye Chancer for
fordelagtige Fremskridt, de manglede blot Arbejdskraft, de raabte
derfor stadig paa mere kraftige Foranstaltninger for at kunne
holde fastere og længere paa Bonden og tvinge ham til endnu
mere Arbejde. Man kan under disse Omstændigheder ikke undre
sig over, at Regeringen gav efter og skærpede Stavnsbaandet«.
Den Fremstilling hos Forf., der ligger til Grand for det
anførte Resumé, er ikke blot i og for sig af den største Interesse
— navnlig ved den betydningsfulde Fremhævelse af Konjunkturernes
Indflydelse og ved den hele nationaløkonomiske Belysning, der
gives Spørgsmaalet —, men er det især ved de Undersøgelser
og Oplysninger, der ligger til Grund for Fremstillingen, og hvorved
Offentligheden faar ikke hidtil kendte Indblik i Datidens
økonomiske Forhold, Indblik som ere af varig Betydning for Kendskaben
til vor Landbohistorie. ’
Hvad selve Grundbetragtningen af Forholdene under
Stavns-baandets Indførelse og Skærpelse angaar, er det dog vel et
Spørgs-maal, hvorvidt den Kendskab til de økonomiske Forhold, Forf.
nu har forskaffet os, har været Datiden saa præsent, at den har
paavirket Lovgivningsbestemmelserne. Det er ganske vist, at
Stavnsbaandet indførtes samtidig med, at Kornpriserne stod meget
lavt, men den hele forudgaaende Periode havde baaret hen imod
Stavnsbaandets Paalæggelse, og helt fri var jo Bondestanden
ingenlunde i Mellemtiden. Den af Prof. Edv. Holm i sin Tid givne
Berigtigelse af den almindelige Opfattelse om Stavnsbaandets
Paalæggelse under Frederik d. 4de — i Stedet for under Kristian VI
— staar vel ved Magt, men gennemlæser man nu paa den anden
Side de (ved Fridericia) offentliggjorte Aktstykker fra Perioden før
Stavnsbaandets Indførelse, faar man dog det Indtryk, ikke blot at
Spørgsmaalet om nye Indskrænkninger i Stedet for Vornedskabet
stadigt var oppe — baade af militære Hensyn fra Statens, og af
sociale og økonomiske Hensyn fra Proprietærernes Side —, men
ogsaa, at der ved Hjælp af Landmilitsbestemmelserne og navnlig
Pasbestemmelserne øvedes et saa betydeligt Tryk paa
Bønderkarlene (og nu og da endog paa Bønderpigerne), at Stavnsbaandet
ikke staar som noget saa nyt, at det straks ved dets Paalæg
kunde faa indgribende Betydning. Men end mindre synes det
rimeligt, at den Forbedring af de økonomiske Forhold, som skete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
