Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabt Nødvendigheden. Paa de fremskredne Jorddrotters Godser,
hvor man henad Reformperioden til, men endnu i den strængeste
Stavnsbaandstid, regulerede Hoveripligten, udskiftede Jorderne etc.,
blev Stavnsbaandet overflødigt, da selvfølgelig ingen Bonde, naar
han kunde have noget ud af sin Jord, vilde forlade den. Og omvendt,
havde man vedblevet at forøge Skatten omkap med de stigende
Konjunkturer og undladt de øvrige Agrarreformer, da havde
Stavnsbaandsløsningen økonomisk lidet hjulpet (i hvert Fald kun
indirekte, ved at forøge Bondestandens Værdighedsfølelse), da var
Elendigheden blevet lige stor. Man kan sige, at de mægtigt
stigende Konjunkturer i Forbindelse med den hele Friheds- og
Reformbevægelse bevirkede, at Stavnsbaandsløsningen ikke, som
Modstanderne varslede, blev til økonomisk Skade, men til uhyre
økonomisk Gavn. Endvidere, at uden denne Konjunkturstigning,
eller med Skattepaalæg, der havde holdt Trit med den, og uden
de øvrige Reformer, vilde Stavnsbaandsløsningen i hvert Fald kun
i Længden og indirekte have virket økonomisk gavnligt. Men
endelig ogsaa, at selv uden stigende Konjunkturer, men med
rimelige Skattepaalæg og med Indskrænkning af Godsejernes
Herligheder, vilde Stavnsbaandet have været ganske overflødigt, og
at det derfor ogsaa rent økonomisk set kun kan forsvares som
sidste Konsekvens af et fordærveligt økonomisk System, der strakte
sine ødelæggende Virkninger oppefra nedefter og selvfølgelig
derefter atter i Vekselvirkning nedefra opefter.
Man vil, efter den moderne Historieskrivnings Metode, ikke
let falde paa, at lægge Stavnsbaandet nogen enkelt til Last, end
ikke gøre nogen ansvarlig for det System, der affødte
Stavnsbaandet. Man bestræber sig jo for at forstaa og ikke dømme,
og vil i Kraft heraf lettelig akkviescere ved, at »hvad der er, er
fornuftigt«, for saa vidt som det vel ikke kunde være anderledes,
nu da det blev saaledes. Det er i Grunden ogsaa den Betragtning,
der gaar igennem forskellige Skrifter i indeværende Aars
Stavns-baandsliteratur, som en Reaktion imod den tidligere
forudsætningsløse og kritikløse Fordømmelse af Stavnsbaandet ligesom af
saamange andre Fænomener, der er vor Tid fremmede.
Imidlertid maa ærede Nutidsforfattere passe paa, at et hurtigt læsende
Publikum ikke paany misforstaar — til den modsatte Side, og
faar ud af Beretningerne, at Stavnsbaandet i Grunden var en
ganske snild Indretning, som man har bagtalt og gjort temmelig
megen Uret. Stavnsbaandet var, for at gentage det, en sørgelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
