Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formaaen. Publikum dømmer med sine friske Øjne Arbejdet, og
Eleverne prøver den Ild, som i Fremtiden skal hærde dem. En
aarvaagen Presse maaler, under det to- tre aarige Kursus, det
vigtigste hos Ungdommen: Fremskridtet.
De wienske Konservatorielærere — Burgteatrets første
Skuespillere — ønsker selv disse Forestillinger. Synet af Eleven, stillet
over for den fyldte Sal, hans Bravur, Konduite, Farven over og
Fylden af hans Spil fornyer Lærerens Blik. Publikums
umiddelbare Dom, der ofte driver frem i Lys en Elev, som Skoleøvelsen
holdt i Skygge, ret-leder hans Virksomhed. Og næste Skoleaar
bygger paa nye Resultater.
Vor Elevskole skyer Offentlighed. I Mørke opdrages
Disciplene til at møde Rampens Lys. Lærerne søger ikke hos frie
Blik Bekræftelse paa hverken Tvivl eller’Haab; Eleverne opdrages
ikke hverken gennem et Publikums Bifald eller Mishag. I stille
Ensomhed arbejder Mesterbrødrene Poulsen med deres Disciple.
Fremtiden vil vise, med hvilket Resultat.
Foreløbigt Faktum er, at en gtor Del af de unge ikke
opsøger Skolen. De har større Hast, og de følger den gamle Vej,
som fører hurtig til Debut’en: nogle Maaneder »læser« de hos
en Skuespiller. Det vil sige, at de lærer tre-fire Roller saa taalelig
udenad og derpaa af Læreren afhøres i disse ret faatallige Repliker
som en Konfirmand i sin Katekismus.
Timerne gives i Lærernes Hjem. Det er i Smaastuer, hvis
Vægge tager Elevernes Røst, som alle Omgivelser tager hans
Ævne til Illusion. Om Spil er ikke Tale. Eleven vilde ubehøvlet
gøre Møbler Skade. Kun Læsning præsteres — dæmpet. Eleven
vilde genere Naboer. Det er Uddannelse for Guvernanter, som i
Præstegaarde skal skandere Jamber. Det er Kursus for
Selskabsdamer, der skal forelæse af Tasker.
Men for danske Skuespillere er det lige netop Begyndelsen
til Ruin.
Vor Skuespilkunst har allerede en haard Kamp at føre
mod alle vort Livs Vaner. De i Ord og Mine udtrykte Følelsers
Kunst er ilde stedt i Tider og Lande, hvor det er Livets Sæd
alt mer og mer at undertrykke eller at dække alle Udtryk for
Følelser. Nordgermanisk Scenekunst vil til sidst forsvinde i vort
Livs uendelig Indadvendthed.
Naar under saadanne Forhold selve Uddannelsen og dens
Forhold fremmer »Generthed« og Sky — er en sand Ulykke fremmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
