Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af dette Teater at have et anseligt finansielt Rygstød. Et Surrogat herfor har
vore Teaterdirektører hidtil troet at finde i den Del af Repertoiret, som man,
hvad enten det nu nævnes Farcer, Operetter eller Udstyrsstykker o. s. v., kan
sammenfatte i en Hovedrubrik: uliterære Sager. Denne Blanding i Repertoirets
Sammensætning af literært og uliterært er foruden, som ovenfor vist, et
tveægget Sværd i Forholdet til Publikum tillige fordærveligt for Skuespillerne, ti
de lærer i de daarlige Stykker at lade haant om Rollen, og naar de saa en
enkelt Gang faar en virkelig kunstnerisk udarbejdet Rolle, tager de af bare
Respekt saa valent paa den, at Figuren helt udviskes, eller ogsaa spiller de
uforknyt paa deres sædvanlige ligeglade Vis; i begge Tilfælde lider Udførelsen
ikke helt ringe Skade.
Hvor fast man end tror paa det literære Repertoires Sceneheld, kan man
ikke med nogen Føje fordre af en Privatteaterdirektør, at han skal kaste det
ukunstneriske Postyr overbord og styre efter de literære Skatte, ti han véd,
hvad han har, men ingenlunde, hvad han faar. Men et Forsøg med et lille
udvalgt Personale uden Kor, Orkester og de mange andre kostbare Ting, hvori
saa mangen Teaterdirektør har begravet sine Penge, vilde utvivlsomt være højst
opdragende baade for vort Publikum og vore Skuespillere. Ingen er vel
nærmere til at føre en saadan Plan ud i Virkeligheden end det kgl. Teater, ti det
ejer hele vor dramatiske Literatur, og i Kraft af sit Privilegium kan det forbyde
saa godt som ethvert Skuespils Opførelse paa andre københavnske Scener.
Som Forholdet nu er ved det kgl. Teater, gaar dets tre Kunstarter
hinanden i Vejen: Skuespillet kan.ikke prøve, naar Opera og Ballet skal prøve,
og omvendt Der har derfor længe hævet sig Røster for en Deling, og nu sidste
Foraar stillede Kultusminisleren Forslag om at flytte det egentlige Skuespil bort
til en mindre Scene (Dagmarteatrel), og overlade den større paa Kongens Nytorv
til Opera, Ballet og Udstyrsskuespil. Denne Plan stødte paa Modstand i
Rigsdagen, og den var, ret beset vistnok en Del upraktisk, da de to samarbejdende
Teatre vilde komme til at ligge alt for langt fra hinanden til at kunne have
saa mange Ting fælles, som Projektet forudsatte. Desuden, hvorfor skulde
Skuespillet vandre ud af det Hus, der er opført til dets Brug, og lade Opera
og Ballet sidde sejrrigt tilbage dér?
Maatte Skuespillet, der nu i lang Tid har været en stakkels Askepot
snart sidde i Højsædet paa den danske Nationalskueplads!
Det kongelige Teater har genoptaget Hostrups Tordenvejr, men den
Udførelse, Teatret nu fremfører det i, er langtfra mønsterværdig. Hr. Olaf
Poulsens Ribolt fængslede ikke Tilskuerne; Skuespillerens Stemmeføring og
Udtale bliver i saadanne Roller nemt kunstlet, han taler langsomt med talrige
dvælende Æ-lyde og mange hvislende Sch-lyde, hvor man i dagligdags Tale
bruger kun s; Ordene blive ved denne Behandling ikke klare og fyldige, men
de løber sammen i en blød, klæget Melmasse. Ved Fremstillingen af Ribolts
Sjælekval, hvor denne i tredje Akts Slutning har naaet omtrent Højdepnnktet,
havde Hr. Poulsen bygget altfor fast paa Lyngs Formodning om Fuldskab:
Ribolt gjorde derfor Indtryk af at være betynget af en ret anselig Perial, og
ikke knuget til Jorden af en centnertung Sjælelidelse, Valget mellem godt og
ondt Hr. Poulsen har mærkeligt nok ingen ret Herredømme over sine Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
