Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne hendes Uvidenhed — og jeg mener, at den meget godt
lader sig forklare deraf, at han, der visselig elskede sin Hustru
højt, ikke har villet gøre hende delagtig i saa farlige
Hemmeligheder, saa længe endnu intet var afgjort — vil dog næppe
nogen, som har læst denne Bog, kunne tvivle om, at
det forholder sig som hun siger, eller ogsaa maa man
én Gang for alle opgive Tanken om at kunne skelne
Sandhedens og Uskyldighedens Sprog fra Løgnens og
Hykleriets«1).
Det er energiske, overbeviste, lidt despotiske Ord, der ere
vel egnede til at dække Leonora Christina som et stærkt Skjold.
Det umiddelbare Indtryk af, hvad hun har skrevet*), gøres til sidste
Instans i Dommen over hendes Færd. Det kommer nu blot an
paa, om Forfatteren regner tilstrækkelig med den store og
væsentlige Differens, der skiller det 17de Aarhundredes Moral fra den
der gælder, eller i alt Fald skulde gælde for vor Tid. Det er ikke
mere end naturligt, at en Historiker, der som ung Mand faar den
smukke Opgave at gøre sine Landsmænd bekendt med et
Manuskript som Jammersmindet, en hidtil ukendt autobiografisk
Meddelelse af den største historiske og menneskelige Interesse, fatter
en levende Sympati for Skriftets beundringsværdige Forfatterinde,
og fra sin inderste Sjæl bortviser Tanken om, at denne Kvindes
Adkomster til sine nulevende Landsmænds Sympati egentlig turde
være saa tvivlsomme, at Nutidens gode Selskab, hvis det saa
Sandheden ganske utilsløret, maaske vilde vise hende bort med en
hellig Gysen. Men hvad der fra Historikerens Side kan have sin
naturlige Føje, behøver dog ikke at være det sidste Ord i Sagen.
Om end al Ting tyder paa, at Leon. Chr. paa sin Tids Vis var en
ypperlig Kvinde, og i det hele af sin Tid anerkendtes for at være
det, var der i hendes Handlemaade dog sikkert meget, som vor
’) Udhævelsen er af os. Det samme gælder om de følgende Udhævelser,
særlig i det som anføres af Jammersmindet. Leon. Chr. selv bruger
ikke at udhæve sine Ord.
’) I sit ypperlige Værk Leonora Christina Grevinde Ulfeldts
Historie II, S. 159 ff. (sign. I. 408 ff.) har Birket Smith fremført og udførligere
udviklet den samme Betragtning som i Udgaven af Jammersmindet At jeg
tager særligt Hensyn til den sidstnævnte, kommer dels af, al den mere
henvender sig til del store Publikum og vistnok er langt mere læst og
udbredt dels af at nærværende lille Artikel er bleven til som en biener
Studie over en vis Side af Jammersmindet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
