Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor H. Høffding: Nye Undersøgelser om den primitive Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laveste os bekendte menneskelige Udviklingstrin, vakt. Medens
man tidligere blev staaende ved den patriarkalske Familje som
man kendte den fra de gammeltestamentlige Fortællinger og fra
de indiske Digte og Lovbøger, er nu det betydningsfulde Skridt
sket, at den historiske eller sammenlignende Etik ogsaa begyndte
at tage Hensyn til de vilde Folkeslags Familieforhold. Man saa
nu, at man ikke havde Ret til at betragte det hebræiske og
indiske Udviklingstrin som det mest primitive. Der kom her en
lignende Revolution i Tankegangen, som da Sprogvidenskaben gik
ud over Sanskrit og tog Hensyn til de vilde Nationers Sprog,
eller da Mytologien inddrog de Vildes religiøse Henstillinger under
sine Betragtninger. Man stødte paa nye og overraskende
Kendsgerninger og ledtes dei-ved til dristige Hypoteser. Dr. Starckes
Skrift, som bygges paa et overordentlig grundigt Kendskab til det
foreliggende Materiale, og som bærer Vidnesbyrd om kritisk Ævne
og sundt psykologisk Blik, vil ganske sikkert komme til at
indtage en betydelig Plads i Literaturen om det interessante Æmne,
det behandler. Det forsmaar de ydre Tillokkelser, der for mange
kunde have ligget i de pikante Træk og underholdende
Smaa-historier, som Æmnet og Kilderne frembyde i rigelig Mængde.
Det er nøgterne og strængt i sin Form, men tiltrækkende og
lærerigt for den, der vil orienteres i Æmnet og have Vejledning til at
tage Stilling overfor de dristige, ofte vilde Paastande og
Konsekvenser, hvortil det har givet Anledning. — Lad mig forsøge
kortelig at angive, hvorom det drejer sig, og hvilket Standpunkt
Dr. Starcke indtager.
Man er bleven opmærksom paa, at hos en Mængde
Folkeslag rundt om paa Jorden regnes Slægtskabet ikke gennem Faderen,
men gennem Moderen, saaledes at en Mands nærmeste Arvinger
ikke ere hans Sønner, men hans Søsters Børn. I alle Verdensdele
findes denne Skik. Det laa da nær at antage, at der var en
fælles Aarsag til den. Den store Løshed og Frihed i kønslig
Henseende, som ligeledes findes hos de fleste vilde Folkeslag,
gjorde, at man kom til at tænke paa den gamle Sætning: pater
incertus, mater semper certa. (Man kan være uvis om, hvem
Faderen er, men Moderen er altid sikker). Man antog, at den
oprindelige Tilstand i kønslig Henseende havde været en
fuldstændig Ubundethed og en stadig Skiften, en Parring i Flæng
(Promiskuitet), som gjorde det umuligt at henføre Børnene til
bestemte Fædre og nødte til at lægge Kvindelinjen til Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
