Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en ejendommelig angelsaksisk Digtning, dels af helligt, dels af
verdsligt Indhold. Skøndt Kristentro et Par Slægtled iforvejen
havde fortrængt den gamle Asatro, var disse Mænd dog fortrolige
med hele det gamle nordiske Billedsprog og gjorde stærk Brug
deraf. Skøndt deres Fædre for over 200 Aar siden var dragne
over Havet fra Tyskland og Danmark til den britiske 0, stod
disse deres Ætlinge dog endnu gennem Rejser og Slægtskab i
Forbindelse med deres oprindelige Stammeland. Det kan derfor
godt være, at Bjovulfs Drapens Forfatter selv har været i
Danmark. I hvert Fald handler godt og vel Halvdelen af Digtet om
danske Forhold, og gennem det hele gaar der en varm Kærlighed
til det danske Folk. Det handler om en gotisk Kæmpe Bjovulf,
som i en ulykkelig Tid for Danmark drages her over fra sit
Fædreland (i det nuværende Sverig) af Rygtet om den Landeplage,
som hjemsøgte vort Fædreland. Da han imidlertid stiger i Land
paa Sjællands Kyst, synes alt at være i sin bedste Orden:
Befalingsmanden over Kystvagten er paa sin Plads paa Søborgen,
rede til baade at møde Fjenden og til at vise den fredelige Gest
Vejen til Kongsgaarden. Da han kommer derhen (muligvis det
gamle Lejre), modtages han af Gaardfogden, som mælder ham
hos Kongen og sætter ham ind i Hofskikkene. Af Kongen selv
Hrodgar (eller Roar, Helges Broder) og hans Dronning modtages
Bjovulf med ædel Gæstfrihed; i den med baldyrede Tjældinger
(Vægtæpper) smykkede Kongehal gøres der et Gæstebud for ham,
hvorved den største Velstand træder frem i Mad og Drikke som
i Skaaler, Bohave og Klæder; Skjalden synger for den forsamlede
Hofskare om Forfædrenes Bedrifter, medens Tjænere i stort Tal
sørge for alle Gæsters Opvartning. Og ikke nok med, at der var
en gammel Kongsgaard, som havde huset de tidligere Konger og
som endnu gav Plads for Kong Hrodgar og alle hans Hoffolk;
nys var der opført en prægtig Kongeborg iHeort«, der baade var
stærk og smukt bygget og straalede med gyldne Tinder. Den
hele Tilstand i Kongens Hus er Udtryk for et Folkeliv, der efter
lykkelige Kampe hvilede i Fredens gode Dage og nød Udbyttet af
Forfædrenes og sine egne Bedrifter!
Men — Bagsiden af dette smukke Billede ser anderledes
ud: kunde den nybyggede Borg end forsvares mod udvortes
Fjender, saa var der en indre Fjende, som var farligere, ja som
man ikke kunde staa sig imod. I lang Tid havde denne indfundet
sig hver Nat paa den nye Borg »Heort«, kastede Søvn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
