Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Herremanden kræver, og de kunne flyttes fra en Gaard til en
anden, de flittigere ofte fra bedre til ringere Gaarde, hvad der
dræber Virksomhedslysten. De plages af Indkvarteringer og
Ægtkørsler ofte i deres travleste Tid, og saa maa de endda finde sig
i at blive slaaede og udskældte af Hoffets Lakajer, som de maa
køre for, og skælvende tage de Stakler taalmodigt mod alt uden
at kny et Ord. Kort sagt de ere fuldstændig Slaver som Negrene
paa Barbados, blot at disse sidste faa en bedre Kost! 1 deres
Hjem er kun meget faa Værdisager gemte fra gamle Dage, og
det eneste Velstandstegn, som han har fundet levnet i Bøndernes
Indbo, er deres Fjerdyner; men dem har de ogsaa mange af,
og ingensteds i Verden har Forf. set saa gode og saa mange
Fjerdyner som i Danmark, endogsaa hos fattige baade paa Land
og i By. Trods Fattigdommen fremhæver han dog saa vel Bøndernes
som Borgernes og Tjænestefolkenes renlige og tækkelige
Klædedragt; han siger, at de ofte skifte deres Linned, fordi de vil have
det hvidt, at Kvinderne anvender Tiden udenfor deres Dagsgerning
til at spinde, og at de saaledes selv forarbejde deres Linned og
derved have det billigt. Et Fortrin overalt i Husene, ogsaa
hos Bønderne, mener han det er, at man altid fyrer med
Bøgebrænde, ikke med Kul, hvilket efter hans Skøn medfører langt
mindre Tæring, Katarrh eller Lungesygdom end i det kulbrugende
England, uagtet han ellers anser vort Klima for meget ugunstigere
end hans Fædrelands.
Men er der Fattigdom og Nedværdigelse hos Bønderne,
saa er det — efter Molesworths Skildring — ikke stort bedre hos
Herremændene af de gamle Slægter. De fleste af disse ere
nedsunkne i Armod; deres Boliger paa Landet, der lignede Paladser,
ere nu faldefærdige, og de selv nødte til at leve tarveligt og skjult
i en Krog. For største Delen bære de denne Fattigdom i deres
Hjem med Taalmodighed; men de ere i den Grad gaaede ned ad
Bakke i Aand og ydre Forhold, at man næppe vilde tro, de vare
Adelsmænd, hverken paa deres Tale eller deres Dragt. Dette
kommer, efter Forf.s Skøn af, at fremmede bliver foretrukne for
indfødte i Statstjænesten; men dette var den eneste Vej, paa
hvilken Adelen kunde slaa ind for at leve efter sin Stand, den
Gang da deres Jordejendomme paa Grund af de store Skatter
ikke længere kunde forrente sig, saa at Ejerne ofte hellere vilde
afstaa dem til Kongen end betale disse. Og de fremmede leve
ofte herinde i høje Embeder uden en Gang at ville lægge sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
