- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
824

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Herman Bang: Vore Theatres Drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Rette for dem. Ved et saadant Rollevalg, der nøje følger
Elevens stigende tekniske Udvikling, fører han under Kursus’ets
Løb umærkeligt Disciplen i Armene paa sig selv.

I Provinsstæderne — i Prag og i Graz — er Øvelsesteatrene
Dilettantteatre, dramatiske Foreninger, hvis unge Medlemmer spiller
Komedie en fem, seks Gange om Maaneden i velgørende — og
meget ligegyldige — Øjemed under et Par Skuespilleres Vejledning,
der er Teatrets betalte Instruktører.

Virksomheden er noget mindre planmæssig end i Wien,
Repertoiret i sin Gang noget mere springende. Men i alt Væsentligt
lærer man ogsaa her, ledet af aarvaagen og paalidelig
Sceneinstruktion, alt hvad Scenen og kun Scenen kan bibringe de unge.
Og naar man efter et Par Aars Forløb forlader Foreningsteatret,
har man sin Liste fuld, o: man har ikke blot lært og spillet sit
Fags hundrede faste Roller, men man har ogsaa under den
hurtige og ejendommelige Tilegnelsesmaade overhovedet lært —
at lære.

Det er fremfor alt ved Uddannelsen paa Øvelsesteatre, at
de tyske Skuespillere tilegner sig denne Kunst, paa hvilken ni og
halvfems af hundrede tyske Teatres hele Eksistens beror —
ligesom for Fremtiden vores.

De allerfleste tyske Scener kan kun ved at arbejde hurtigt
opholde Livet. Et Stadteater som det i Leipzig maa hver sjette
Dag bringe Abonnenterne en ny Forestilling, Novitet eller
Genoptagelse; en Byscene som den i Lubeck — et ved sin Ælde og ret
anseligt Abonnementstilskud respektabelt Teater — maa som Regel
give to Nyhedsforestillinger i en Uge. Og alle de andre
Middelstadsteatre maa yde Arbejde i Forhold til dette.

En saadan Virksomhed er kun mulig, fordi hver engageret
Skuespiller ikke blot har fast Rede paa sit Fags løbende Roller
— som han i Følge Kontrakt er pligtig til at spille med én Prøve
og et Døgns Varsel — men ogsaa under Tilegnelsen af disse løbende
Roller har lært at finde sig til Rette i et Ensemble, at fastholde
en Mise-en-scénes Bestemmelser, at tilegne sig med Snarraadigbed
en Instruktørs Anvisninger. Han har ikke blot lært at »kende
Scenen«, han er ogsaa blevet fortrolig med dens Arbejdsmaade.

Kort sagt — fordi en Skuespiller er en Mand, der kan
sine Ting.

*



* *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free