Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af de nævnte Grunde er det nu ogsaa klart nok, at det
ikke kan være Staten en ligegyldig Sag, hvorledes Arbejderne stille
sig til Forsikringsinstitutionen. Men kan den da lade sig nøje med
at vise den platoniske Interesse, at den tilvejebringer statistiske
Oplysninger om Forholdet i saa Henseende? Vil ikke en mere
aktiv Indgriben fra dens Side være baade formaalstjænlig og
forsvarlig? Her røre vi ved et Punkt, der i de sidste Aartier har
fremkaldt en livlig og udførlig Diskussion i en stor Del af de
europæiske Samfund. Denne har drejet sig om, hvorvidt Staten
ad Lovgivningens Vej skal fremtvinge alle Arbejderes Forsikring
mod den ved Sygdom, Ulykkestilfælde og Alderdomssvaghed
fremkaldte, forbigaaende eller vedvarende. Formindskelse eller Tab af
Arbejdsævnen. Eller den skal lade Forsikringsinstitutionen i alle
dens Forgreninger fremgaa af det private Initiativ — overlade det
til vedkommende selv, om et større eller mindre Antal af dem
tager denne Opgave op. Endvidere: oin Staten skal tilbyde Hjælp
fra det offentlige til Arbejdernes Selvhjælp; eller den skal lade dem
være ene om at bære de med Forsikringen følgende Omkostninger,
eller den muligvis skal paalægge Arbejdsgiverne at udrede disse
helt eller delvist.
Som man maaske lagde Mærke til, blev Forsikring mod den
af Kriser fremkaldte Arbejdsløshed ikke nævnet, da ovenfor
Spørgs-maalet om tvungen eller frivillig Arbejderforsikring berørtes. Dette
skete just ikke, fordi den paagældende Form skulde være af
forsvindende Betydning. Blandt andet, dersom man ved de øvrige
vil fastholde Arbejdernes Selvhjælp — med eller uden Forbindelse
med Hjælp fra det offentlige eller fra Arbejdsgiverne, — danner
Kriseforsikring en af Betingelserne for, at Selvhjælpen ikke til
Tider skal kunne falde altfor besværlig. Denne sidste kan være
vanskelig nok at overkomme i de arbejdsknappe Perioder af Aaret,
der for visse Arbejderes Vedkommende lade sig forudse, men værre
bliver det, naar man uventet staar uden Beskæftigelse. Nej,
Motivet til at forbigaa Kriseforsikring ved denne Lejlighed laa et helt
andet Sted. Det er nemlig en indviklet Opgave, hvis Løsning
vistnok ligger vor Tid fjærn, om den end forhaabenlig en Gang
naas. Vi foretrække derfor at se bort fra den i det følgende,
hvor Statens Stilling til Arbejderforsikringen vil blive drøftet.
Der kunde nu spørges, om det ogsaa er til nogen Nytte, at
Videnskabsmænd, Politikere og mange andre have indladt sig paa
at diskutere hine Spørgsmaal og vedblive dermed. Har man taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
